Forfatteren til Molbohistorier advarer: Bevar Helgenæs' sjæl

I en stille og idyllisk del af Djursland står fremtiden for Helgenæs på spil. Cementstøberiet Helgenæs, en forening bestående af sommerhusejere primært fra Århus, har præsenteret et projekt ved navn ”PORTEN TIL HELGENÆS.”

Projektet, der ved første øjekast synes at omfavne bæredygtighed og lokale værdier, har dog udløst en heftig debat om byudvikling og bevarelse af lokalkulturen, som det fremgik af Lokalavisens dækning i sidste nummer af Ebeltoft Folketidende og på netavisen.

Forfatteren Rasmus Theisen, aktuel med romanen ’Molbohistorier’ og med en opvækst på Mols og Helgenæs, hører med på kritikernes hold.

- Hvad var dine første tanker, da du stødte på dette projekt fra Cementstøberiet Helgenæs?

RT: »Da jeg først så projektet, virkede det som en velment indsats for at bidrage positivt til området. Men efter at have nærlæst detaljerne om de konkrete visioner og økonomien bag, synes jeg det blev åbenlyst, at dette projekt ikke virkelig er interesseret i at tjene lokalsamfundets interesser.«

- Hvad er dine primære bekymringer?

RT: »Mine bekymringer kredser om kontrasten mellem projektnavnets grønne facade og så de temmelig kommercielle og bymæssige elementer, der er nævnt i projektet. Vinbarer, udlejningslokaler til teambuilding og konferencer samt ambitionerne om en elektrisk færgeforbindelse til Århus er ikke det, jeg forbinder med Helgenæs og særligt ikke grøn og miljøvenlig fremgang. Folkene bag har i øvrigt påstået blot at være en gruppe sommerhusejere fra Århus, men sandheden er, at halvdelen af de 10 investorer er holdingselskaber, og at størstedelen af dem i forvejen arbejder med ejendomsudvikling. Man må gerne tjene penge på sin investeringer, men så synes jeg, at man skal lægge kortene på bordet, i stedet for at præsentere sig som en gruppe anonyme sommerhusejere.«

Unik i sig selv

- Hvor ser du konflikten mellem bevarelse af lokalkultur og behovet for udvikling?

RT: »Det er nødvendigt at omforme Helgenæs til noget, der ligner en forlængelse af bymiljøet i Århus som fx. Århus Ø. Folkene bag projektet taler med to tunger. Man siger, at man vil sikre Kongsgårdes Brugs overlevelse, men Cementstøberiet Helgenæs vil samtidig selv formidle salg af grøntsager og andet fra gårdbutikker og etablere et industrikøkken. Hvordan støtter det Brugsen? Man siger, at man vil være bæredygtig, men vil samtidig bygge en masse nyt, der vil medføre heftig trafik. Altså, der er projekteret plads til 200 gæster og 50 overnattende i en landsby med i alt 50 indbyggere. Der er allerede en unik ånd og styrke i lokalsamfundet, og selvfølgelig kan vi løse sociale problemer og støtte miljøet uden at skulle introducere store, nye byggeprojekter.«

- Mener du, at sådanne projekter kan have en negativ indvirkning på det lokale miljø?

RT: »Ja, det er min frygt. Ressourcestærk forbrugerisme, øget trafik, og ændringer i infrastrukturen kan ændre karakteren af Helgenæs og skabe udfordringer, som lokalsamfundet ikke nødvendigvis har brug for eller ønsker.«

- Hvad ville du foreslå som en alternativ tilgang?

RT: »Jeg tror, vi bør fokusere på at bevare og styrke det, der allerede fungerer godt her. Husningen af ukrainske flygtninge, affaldsindsamling på kysterne og støtte til lokale initiativer er allerede gode skridt. Vi skal bevare og bygge videre på det, der gør Helgenæs unik. Jeg er åben for nye tiltag, for nye projekter, selvfølgelig. Men folk flytter til Syddjurs for roen og skønheden, ikke fordi man ønsker at bo nær konferencelokaler og vinbarer. Det tror jeg simpelthen ikke på.«

Mister autencitet

- Hvad vil du gerne se fra sommerhusejerne bag dette projekt?

RT: »Jeg opfordrer dem til at reflektere over, hvorfor de valgte at købe et sommerhus på Helgenæs i første omgang. Hvis de virkelig savner bymæssige faciliteter, er der allerede steder som Århus og sågar Ebeltoft til det. Lad os prøve at anskue bevaring som noget progressivt. Stigende huspriser og gentrificering (Gentrificering er betegnelsen for et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning,. ser jeg dælme ikke som progressiv udvikling, men afvikling. Lad os bevare Helgenæs som det, det er.«

- Hvad er din største frygt for Helgenæs’ fremtid?

RT: »Min største frygt er, at vi mister den autenticitet og ro, der gør dette sted særligt. Vi skal være forsigtige med ikke at ofre alt for såkaldte udviklingsprojekter. Alt nyt er ikke nødvendigvis godt nyt. Vi må tale sammen om hvad lokalsamfundets bedste interesser egentlig er.«

Debatten om Helgenæs’ fremtid er kun lige begyndt, men det står klart, at der er forskellige synspunkter om, hvordan området skal udvikles. Hvordan denne kamp mellem bevarelse og nybyggeri vil forme sig, er stadig uvist, men det er tydeligt, at vandene skiller.