Julen - hjerternes fest og smertens tid

Jul er hjerternes fest.

Dér, hvor vi åbner vores hjerter og deler ekstra ud af kærlighedens varme. Uanset om det er til vores elskede, vores børn eller forældre og venner.

Men for nogle er julen også en højtid, hvor ens hjerte gør ekstra ondt, hvis man har mistet den, man elskede. I år kender jegflere, der har måtte sige farvel til den, de havde kær, og så kan det være svært at finde alt det hyggelige frem ved julen, for når ens hjerte føles som, om det er gået i stykker, så er det om noget svært at finde smilene frem.

Når livet går i stå

Selv glemmer min mor aldrig den jul, hvor hun blot 13 år gammel mister sin far og min mormor sin mand en uge inden jul .

Alt forandrede sig, og min mor så tårerne på sin mors kind og smerten i hendes øjne. Dagen inden juleaften blev han begravet. I år kender jeg to kvinder, som følte sig tvunget til at vælge livet fra, og for deres elskede bliver julen og livet aldrig det samme igen, og for nu er deres liv unægtelig gået i stå.

At miste er kærlighedens pris, siger man, men det kan være en ringe trøst, når man står i en smerte, der gør ubeskriveligt ondt. Men jeg håber de på et tidspunkt, når smerten har foretaget sig, atter vil finde en mening med livet igen, men det kræver tid, og det skal der være tid til.

Mit hjerte mærker også smerten denne jul, for de to kvinder var begge nogle, jeg holdt af, og deres død har også mærket mig.

Når alt andet bliver ligegyldigt

Julen kan derfor også blive en tid, hvor man på mange måder kan føle sig alene og ensom. Fordi dette ene menneske mangler. Pludselig giver flæskesteg og brunede kartofler ingen mening og virker intetsigende og forståeligt nok ligegyldigt.

Måske er det i kirken, man finder en ro og forbundethed. Måske er det siddende på sit elskedes gravsted. Det er okay blot at være med alt det, der er. At pynte juletræet for familiens skyld med en tanke på dem, der mangler omkring det.

At bruge tiden til at mindes de stunder, man fik sammen. Det kan foren stund også bringe glæde til et knust hjerte. At grine af de sjove stunder, og at græde over de stunder, man ikke fik

Tal om det

Følelsesmæssigt kan det være et ensomt sted at være. Hvis ikke man deler det med nogen. I den danske kultur kan det være svært, for mange af os er ikke vant til at tale med andre om den smerte, der følger med, når vi mister den, vi elsker. Og mange af os er ikke vant til at tale med den,der har mistet sin elskede. Det skal vi turde. Gør vi det, kan vi for en stund opleve, at vi ikke er alene. Midt i al sorgen.

Så lad os lukke de sørgende ind i vores hjerter, så de ikke skal bære smerten alene, og lad håbet fylde i det nye år.

Lad det spire og vokse frem som forårets kommen. Vi er ikke herre overkærligheden og den smerte, der følger, hvis vi mister den, men den kan minde os om vigtigheden af at værne om den, når den er her og om minderne, når vi mister den.