Fortsæt til indhold

Folkeuniversitetet er for alle

I program forår 2024 kan du se foredrag arrangeret af folkeuniversiteterne i Norddjurs, Rougsø og Randers.

Kultur og byliv
gs

Nu kan du glæde dig til mange gode forelæsninger dette forår.

Du vil kunne høre om: Dronningens gobeliner, Kunst i kirken, Medier, spindoktorer og politikere, Godsarkiver, Tallenes historie, England 1-2 Danmark, Mozarts liv og værker, Steen Steensen Blicher, Franciska Clausen og meget mere.

Foredragsholdere er blandt andet Inger Nygaard Kaad, Edward Broadbridge, Leif V.S. Balthzersen og Roger Buch.

Forelæsningerne i Randers er arrangeret af foreninger og institutioner i byen. I programmet for foråret 2024 står de praktiske oplysninger, hvem der har arrangeret, hvor man tilmelder sig, eller om man bare kan komme uden tilmelding.

Offentlige foredrag i Naturvidenskab

Fakultetet Science and Technology ved Aarhus Universitet har i en årrække arrangeret og udbudt foredragsserien ’Offentlige foredrag i Naturvidenskab’ med naturvidenskabelige emner, hvor de nyeste opdagelser og erkendelser bliver formidlet af forskere, så alle kan være med.

I foråret 2024 bliver fem af foredragene livestreamet direkte fra Søauditoriet i Aarhus til Hovedbiblioteket i Randers og Kulturhuset i Langå. Du kan høre om ’Er parasitter og mikrober vores fjender?’, ’Jagten på den perfekte vejrudsigt’, ’Hvor længe kan vi og vores celler leve?’, ’Bomben’ og ’Menneskedyret Homo Sapiens’.

Der er gratis adgang til foredragene, men de skal bestille en gratis billet på Randers Biblioteks hjemmeside, så biblioteket ved, hvor mange stole der skal stilles frem.

Programmet for foråret 2024 kan du hente på Hovedbiblioteket, bibliotekerne i Langå, Randers Syd og Øst, bogbussen, Borgerservice, Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland i Randers eller se det på www.randersfolkeuni.dk