Fortsæt til indhold

Powertrio hos Tante Olga

Kultur og byliv
gs

Poul Halberg (guitar og vokal), Jette Schandorf (bas) og Jesper Thomsen (trommer) er navne, man sædvanligvis forbinder med danske popsucceser som Halberg Larsen, News, Ray-Dee-Ohh, Lis Sørensen, Rasmus Sebach, X-Factor bandet osv.

Imidlertid har de tre erfarne og kreative musikere en trio, hvor de hylder nogle af deres egne inspirationskilder fra en af rockens allermest kreative og turbulente perioder; slutningen af 60’erne.

Det kan man nyde godt af torsdag 25. januar i Tante Olgas intime og nærværende lokaliteter, hvor powertrioen giver deres eget bud på nogle af deres helt personlige favoritter fra perioden - uden et sekund at dynge musikkens tidløshed til med nostalgi.