Fortsæt til indhold

Skulpturer af Djursland-kunstner på Gaia Museum

Kultur og byliv
gs

Den første særudstilling på Gaia Museum i år er med den talentfulde violinist og kunstner Torben Harbo.

Torben Harbos værker vokser ud alle vegne på hans landsted på Djursland, hvor han har boet siden begyndelsen af 1970´erne. Han var med til at grundlægge bandet Djursland Spillemændene i 1972. Han forlod bandet efter fem år og forsatte sin karriere blandt andet med guitaristen Ivan Sand, som han stadig spiller med.

Udstillingens titel er inspireret af Doors nummeret ”When the Music´s over” fra 1967. Titlen er valgt, fordi Torben altid er i gang; når musikken stopper, fortsætter han med at hugge, snitte, skære og formgive de skulpturer, du kan opleve i udstillingen på Gaia Museum.

Der er fernisering lørdag 3. februar, hvor Ivan Sand og Torben Harbo spiller numre fra deres mangfoldige repertoire. Café Gaia Papaya byder på en forfriskning.

Særudstillingen vises til og med lørdag 20. april.