Fortsæt til indhold

Min farmor og andre faldne kvinder

Kultur og byliv
sra

Henning Frandsen er foredragsholder og freelancejournalist. Tirsdag 6. februar besøger han Enghøj Kirkes Sognegård, hvor der er Højskoleeftermiddag, med foredraget ”Min farmor og andre faldne kvinder”.

Han er historiker, og med den baggrund tager han afsæt i sin egen farmors historie. I 1904 fødte hun udenfor ægteskab en sund og velskabt datter, som hun overlod til sine forældre. Senere indgik hun ægteskab med en anden mand, og de fik fem fælles børn. Men hun var tavs om sin førstefødte overfor sine nærmeste i mere end 40 år.

Hvilke muligheder har kvinder haft, hvis de blev gravide udenfor ægteskabet? Hvordan betragtede man dem?

Med sin historiske baggrund fører Henning Frandsen tilhørerne fra fortid til nutid i disse kvinders historie.

Entré til foredraget betales på dagen, mens tilmelding kan ske via kirkens hjemmeside eller kirkekontoret.