Fortsæt til indhold

Foredrag: Mig og danske syrienskrigere

Kultur og byliv
gs

Journalist, forfatter og foredragsholder Deniz B. Serinci kommer til Kristrup Højskoleforening 6. februar og fortæller om sine møder med danske syrienskrigere.

Han har mødt de danske IS-krigere i Syrien. Han fik timelange og dybdegående interviews med dem, hvor han spurgte dem: Hvorfor drog de i hellig krig? Hvordan forklarer de IS’ handlinger? Hvad synes de nu, hvor IS er nedkæmpet?

Er de skuffede, fortryder de, og vil de tilbage til Danmark? Hvem er de 25 kvinder fra Danmark, der tog til Syrien? Hvordan modvirker Danmark radikalisering?

Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Højskoleforeningens møder foregår hver anden tirsdag i Kristrup Sognegård. Husk at medbringe frokost, - kaffe/the kan købes.