Fortsæt til indhold

Kom til Dartens Dag i Hinnerup Dartklub

Dartens Dag 2024 markeres overalt i landet. Også den lokale klub holder åbent hus i lokalerne på Rønbækskolen.

Kultur og byliv
gs

Det er blevet populært at spille dart. Så populært, at der nu findes knap 150 foreninger rundet om i Danmark, hvor man sammen med andre dart-udøvere kan øve sig i at sig i at ramme de mest pointgivende felter i dartskiven med de let-flyvende dartpile.

På den landsdækkende Dartens Dag 2024 søndag 11. februar kl. 11-15 februar kan du selv prøve kræfter med spillet, når Hinnerup Dartklub slår dørene op til åbent hus på Rønbækskolen i kælderen ved indgang øst. Her kan man møde medlemmer fra klubben og kan høre mere om sporten. Man skal blot møde op, da klubben stiller pile og skiver til rådighed.

Social sport

Dart er en social og hyggelig indendørssport for alle – uanset køn, alder og fysisk formåen – og sporten kan dyrkes lige fra hyggeniveau til elite-niveau.

Dartsporten er let at gå til, og det er nok en af forklaringerne på, at flere og flere danske vælger at starte til dart.

Dansk Dart Union (DDU), der er den officielle idrætsorganisation for dart i Danmark, har på blot 14 år oplevet en medlemsfremgang på næsten 111 pct. (fra 1.719 medlemmer i 2008 til 3.626 medlemmer i 2022). Dartsporten er dermed en af de få sportsgrene herhjemme, der ikke har oplevet stagnation eller medlemstilbagegang.

Også i udlandet nyder dartsport stor bevågenhed og fremgang på flere fronter. Interessen for dartsporten er støt stigende. Sporten bliver i udlandet overværet af millioner af tv-seere, når de store stjerner indtager scenerne på ofte fuldstændig udsolgte arenaer.