Fortsæt til indhold

Kom tæt på naturen inde i varmen

Stenvad Mosebrug inviterer i vinterferien indenfor til kreadage. Lav dit eget naturtryk til væggene derhjemme eller din egen lanterne af genbrug.

Kultur og byliv
gs

Den danske vinterferie er som regel indrammet af regn, blæst og køleskabstemperaturer. Det vandfulde grå til trods, har naturen stadig masser at byde på. På Stenvad Mosebrug kan gæsterne komme tæt på naturens detaljer uden regnfrakke og løbende næser. Inde i varme, lige ved siden af de lune nachos eller varme tomatsuppe, stiller Nordkyst-Grafikerne tirsdag og torsdag deres trykudstyr op, så alle interesserede kan bruge at lave “feltgrafik”.

Ved at bruge ting fra Norddjurs’ natur skaber gæsterne grafisk kunst, hvor de smukke strukturer i et gult kastanjeblade eller det spæde forår i den første vintergæk træder frem med trykpressens hjælp.

Sidste års kunstnere i fuld sving med natur og tryksværte. Pressefoto

Arrangementet er en glad gentagelse fra sidste års vinterferie, hvor flere unge kunstnerspirer kom igen både to og tre gange. Det er dog ikke kun gæsterne, der husker tilbage på sidste år med et smil.

Vidar Utvik, en af de gæstende kunstnere fra Nordkyst-Grafikerne, fortæller i en pressemeddelelse:

»Det var en hel særlig fornøjelse af følge deltagerne sidste år. Hver plantedel blev placeret med koncentreret præcision, før vi kørte det hele gennem pressen. Begejstringen, når det færdige resultat kom frem, var det hele værd. Jeg tror, vi har inspireret en del kommende kunstnere i den uge.«

Bente Lomstein, professor emerita i geomikrobiologi ved Aarhus Universitet, er en anden tredjedel af kunstnergruppen, derudover Bente og Vidar tæller grafiker Dennis Haslam. Bente har i sin forskning studeret de allermindste biologiske systemer i naturen. Gennem felttrykket kommer hun tæt på biologien på en helt anden måde:

»Når man som jeg har set liv og død gennem mikroskopet et helt arbejdsliv, giver kunsten en anden vinkel på det store i det små og på forgængeligheden i naturen,« siger hun.

Tirsdag og torsdag kl. 10-16 er der mulighed for at komme i kyndige kunstnerhænder. Kommer man onsdag og fredag kan man lave lanterne af genbrugsglas og flot silkepapir. Når entreen er betalt, er aktiviteterne gratis.