Fortsæt til indhold

Arktiske fortællinger i Nørhald Kunstforening

Kultur og byliv
gs

Hardy Brix og Julie Bachs kunstneriske universer mødes i en udstilling i foyeren på Mellerup Efterskole. Fælles for de to kunstnere er forbindelsen til det arktiske og en interesse for lys og stoflighed i deres værker, fortæller arrangør Nørhald Kunstforening i en pressemeddelelse.

Julie Bach er optaget af rumlig form i bløde materialer. Som en visuel fortælling, hvor lag af minder og referencer gemmer sig. I udstillingen ’Transparente fortællinger’ vises den tekstile installation ’Træk vejret helt ned i fødderne’ samt nye værker, hvor materialet tarmskind indgår.

Hardy Brix’ mange rejser til det arktiske har blandt andet afstedkommet en nysgerrighed for at arbejde med isen rent fysisk.

Oplev samarbejdet mellem de to kunstnere ved ferniseringen lørdag 24. februar. Herefter kan udstillingen ses alle hverdage frem til 21. marts.