85 år: Jubilæum fejret med festivitas
66 personer var til middag og 73 til kaffebord, da pensionistforening fyldte 85 år.
csj
Favrskov kommunes ældste pensionistforening, Hammel Førtids- og Pensionistforening, har netop fejret sit 85 års-jubilæum.
Dagen blev fejret af både medlemmer og andre interesserede – 66 personer var til middag og 73 til kaffebord.
Underholdningen stod Vitten Spillemændene for – fem spillemænd på forskellige instrumenter – og dertil en masse fællessang.