Der er drop in-vielser i Aarhus Domkirke på fredag
Alle giftelystne er velkomne fredag 23. februar til drop in-vielse i domkirken.
Hvis I drømmen om at blive gift i smukke, enkle rammer enten i hemmelighed eller som en overraskelse for familie og venner, er chancen der nu.
Fredag 23. februar slår Aarhus Domkirke kirkedørene op til en festlig eftermiddag med drop in-vielse og inviterer alle giftelystne til bryllupsfest i kirken.
Her danner Det romanske kapel og Opstandelseskapellet sammen med alteret rammerne om dagens vielser, og eftermiddagen igennem er kirkerummet fyldt med musik.
Aarhus Domkirke byder efterfølgende alle nygifte par på et glas bobler og lidt sødt.
Man skal dog planlægge det dagen før vielsen, for vielseskontoret på Dokk1 skal have de officielle vielsespapirer klar inden torsdag 22. februar klokken 12.
Brudeparret skal udfylde og signere en ægteskabserklæring via borger.dk.
En af parterne skal være medlem af folkekirken for, at parret kan blive viet i kirken.
Hvis man kommer uden gæster, stiller kirken vidner til rådighed til vielsen.