Johnny Hefty har fået kræft
Det oplyser rapperen på Facebook.
Den danske rapper, der går under kunstnernavnet Johnny Hefty, har fået kræft.
Det skriver han i et opslag på sin Facebook-side.
Her skriver han, at han tilbage i december fik opdaget en knude i spiserøret.
»Vi opdagede den heldigvis i god tid, det havde ikke spredt sig,« skriver han - og oplyser samtidig, at behandlingen går efter planen.
54-årige Johnny Hefty, hvis borgerlige navn er Jakob Ørom, har på grund af sin sygdom aflyst alt. Det er baggrunden for, han deler nyheden om sin alvorlige sygdom.
Johnny Hefty har flere gange arbejdet sammen med både ’Niarn’ og ’Jøden’.
»Jeg skal nok komme igennem det her. Jeg har et godt hold omkring mig og mit største ønske er at komme stille og roligt videre sammen med min kærlige familie uden for meget opmærksomhed,« slutter opslaget.