Maleriudstilling i Voruphuset
gs
Foyeren i Voruphuset er i den kommende tid udsmykket med malerier af Tove Vester Olsen, der bor i Randers.
82-årige Tove Vester Olsen fik interesse for at male omkring 50 års alderen. Efter flere uger-kurser og erfaring med at male, deltog hun i en årrække på Årup Kunstskole i Lyngsbæk, hvor hun lærte nye teknikker og farvesammensætninger.
Tove Vester Olsen har blandt andet udstillet i Ebeltoft, Sabro, Ridehuset i Århus m.fl.
Udstillingen åbnes torsdag 7. marts af byrådsmedlem Ellen Petersen. Voruphusets Venner er vært ved en lille forfriskning.
Efterfølgende er der mulighed for at overvære teaterforestillingen “En eventyrlig jagt på livet”.