Fortsæt til indhold

Christine Feldthaus stiller skarpt på danskerne

Foredrag med livsstilseksperten i Sløjfen, hvor du både kan blive klogere på dig selv og din nabo.

Kultur og byliv
gs

Christine Feldthaus har i mange år været kvinde for at fortælle danskerne om dem selv og deres sjove vaner. Som tidligere ansat i reklamebranchen er hun skarp, når det kommer til tidens tendenser og danskernes livsstil.

Den 4. marts kl. 19.30 er der foredrag i Sløjfen, hvor du både kan blive klogere på dig selv og din nabo. Denne aften vil en veloplagt Christine Feldthaus kærligt og med blink i øjet give lattervækkende og af og til tåkrummende eksempler på vores grønne – og måske knap så grønne – livsstil.

Kom med om bord i et skarpt og humoristisk portræt af danskernes adfærd og interesser. Der vil være mulighed for at tilkøbe spisning i Skafferiet. Fællesspisningen starter kl. 18.

Billetter til foredraget kan købes på Favrskov Bibliotekernes hjemmeside. Her finder du også et link til Skafferiets hjemmeside, hvor billetter til fællesspisningen kan tilkøbes.