Fortsæt til indhold

Foredrag om familiebrud

Kultur og byliv
sra

Hele 10 procent af forældre i vestlige samfund oplever, at deres voksne børn slår hånden af dem, og ifølge et nyt forskningsprojekt er tallet stigende hvert år. Det kan du høre mere om, når cand. psych. Andreas Nikolajsen holder foredrag på Randers Bibliotek 19. marts.

Et brud mellem forældre og voksne børn er en hård og ofte skamfuld oplevelse for forældrene, som tit vælger at holde smerten for sig selv. De går derfor alene med følelser af vrede, skuffelse, sorg - og for nogle endda en lettelse over bruddet.

Forældrenes side af sagen er i fokus i studiet af cand.psych. Andreas Nikolajsen. Den vinkel er nemlig stærkt underrepræsenteret i både dansk og international forskning.

Foredraget giver unik indsigt i et tabubelagt emne, som mange oplever i deres egen familie. Oplægget giver desuden konkrete bud på, hvordan man som forældre kan håndtere situationen. Andreas Nikolajsen besøger Randers Bibliotek 19. marts.

Billetter kan købes på randersbib.dk.