Kristrup synger
gs
Kristrup Sognegård danner tirsdag 12. marts rammen om det nye sangarrangement ’Kristrup Synger’. Her vil organist, Rikke Alminde Bendtsen, introducere deltagerne for en række nye sange og salmer blandt andet af salmedigter Janne Mark.
Arrangementet er for alle, der har lyst til at synge, uanset hvilke forudsætninger man kommer med.
Med Kristrup Synger lægges grobund for nye aftenarrangementer i sognegården fuld af sang og nye indtryk.
Der vil være kaffe og en forfriskning i løbet aftenen, som til slut rundes af med en klassisk ”ønskekoncert”.
Er man ked af at færdes ude om aftenen, eller driller benene, kan sognets beboere bestille kirkebil til arrangementet samme dag via kirkekontoret.
Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.