Fortsæt til indhold

Artos Kvartetten i Ålsø Kirke

Koncert 20. marts med strygekvartet på allerhøjeste niveau.

Kultur og byliv
gs

Ålsø Kirke er onsdag 20. marts kl. 19.30 ramme om koncert med Arto Kvartetten.

Artos Kvartetten startede i sommeren 2018 og har hurtigt etableret sig på den danske musikscene.

Strygekvartetten er opstået ud af et venskab og fælles kærlighed til strygekvartetrepertoiret.

Visionen er at spille strygekvartet på allerhøjeste niveau og med engagement være med til at udbrede kendskabet til den fantastisk store mængde af skønne værker, skrevet af de mest elskede komponister. På programmet til koncerten i Ålsø Kirke er blandt andet Smetana og Dvorak.

Udover kvartetkoncerter spiller Artos Kvartetten ofte med nogle af Danmarks førende musikere i andre kammermusikkonstellationer blandt andet Trio con Trio, Mathias Kjøller og Oliver Nordahl.

Arrangør er Grenaa Kunst- og Musikforening.

Entré. Billetter kan købes online via www.pavillonen.dk eller ved indgangen – enten MobilePay eller kontant.

Dørene åbnes kl. 19.