Fortsæt til indhold

Hør om de middelalderlige klostre i Randers

Kultur og byliv
sra

Tirsdag 19. marts fortæller middelalderarkæolog og tidligere museumsinspektør, Inger Marie Hyldgård, om de middelalderlige klostre i Randers. Det foregår i Helligåndshuset, og foredraget afholdes i forlængelse af Randers Amts Historiske Samfunds generalforsamling. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

De første klostre i Danmark var landklostre for munke, hvor munkene drev landbrug og havebrug på højt niveau. Nonneklostrene lå til gengæld typisk i eller ganske tæt ved byerne, og det er fortidens nonnekloster i Provstegade et eksempel på.

1200-tallet kom en ny type ordner til Danmark, nemlig de såkaldte tiggermunke. Gråbrødrekloster i Randers, der lå, hvor Slotspladsen nu ligger, er et eksempel på et sådant dansk tigermunkekloster.

Langt de fleste danske klostre er fra de to århundreder i 11- og 1200-tallet, men senere kom der enkelte flere klostre til. Helligåndsklostret i Randers er et eksempel på et sådant senere dansk kloster, og Helligåndshuset, som netop er fortidens Helligåndskloster, er den eneste bevarede klosterbygning i Randers.

Det kan du altså høre mere om 19. marts. Der er entré for ikke-medlemmer.