Foredrag om Blekingegadesagen
sra
11. april inviterer Mellerup Valgmenighed til et foredrag med pensioneret kriminalassistent Christian Medom.
Foredraget omhandler efterforskningen i terrorsagen, der senere blev kendt som Blekingegadesagen. Efterforskningen starter i 1975 og kulminerer i 1988, hvor en politibetjent dræbes under gerningsmændenes flugt fra røveriet i Købmagergades Postkontor.
Under foredraget vil Christian Medom, der arbejdede i dansk politi i 40 år, fortælle om gruppens udvikling fra Vietnam-demonstranter til hårdkogte bevæbnede forbrydere.
Der er entré til foredraget, som er inklusiv kaffebord.