Var med fra start: Kulturel ildsjæl giver formandsstafetten videre efter 30 år

Stor drivkraft, ildsjæl og kulturelt overhoved i Galten.

Tove Severinsen har mange historier med sig i rygsækken efter 30 år som aktiv i Bio Huset Galten. Onsdag giver hun formandsposten fra sig.

»Det er på tide. Alting har en ende. Og det her er min ende, der er kommet nu. Det har været svært. Lige så svært at træffe den her beslutning, som da jeg sagde op på mit arbejde og gik på efterløn. Jeg har været her så længe og været med til at tegne huset. Men nu giver jeg plads til en ny generation, der kan komme og sætte sit præg. Sådan et hus skal udvikle sig. Jeg vil også gerne have mere tid til familien og alt det andet, jeg laver ved siden af,« lyder det fra Tove Severinsen, der har rundet de 73 år.

Den dedikerede kulturildsjæl har ellers været med helt fra begyndelsen, da det stadig var en privatejet biograf.

»Det havde stået tomt et stykke tid. Et ægtepar havde forpagtet det og henvendt sig til kommunen, fordi der ikke var penge i det på det tidspunkt. Kommunen og nogen fra kulturudvalget og biblioteket - der kom jeg ind i billedet på grund af mit arbejde på biblioteket i Stjær, som dengang var i et lille lokale i forsamlingshuset - ind i arbejdet for i fællesskab at finde ud af, hvordan biografen kunne overleve,« fortæller Tove Severinsen.

På et tidspunkt var der nogle ideer om at lave en bibliograf. Det lykkedes ikke.

»Men det endte så med, at vi tog første skridt til en selvejende institution. En foreningsbiograf med frivillige. Og da vi begyndte, var der stor interesse for det. Vi var over 100 personer til den stiftende generalforsamling 23. marts 1994. Der var jeg så heldig at komme med i bestyrelsen,« siger Tove Severinsen, der allerede i 1995 blev ansat til at koordinere arrangementer i huset.

Frivilligt fællesskab

Tove Severinsen husker mange gode oplevelser igennem tiden - og især den første tid fylder meget i hukommelsen.

»Det allermest spændende var at komme op i operatørrummet for at få styr på fremviseren og alt det andet. Vi skulle også lære, hvordan vi bookede film, og det var jo fuldstændig ukendt land. Fru Sloth, som havde biografen på det tidspunkt hjalp os i gang med nogle kontakter osv. Vi havde premiere på Nattevagten, og folk myldrede til. Det var med papbilletter og den slags. Det gik med hiv og sving - nogle gange sprang filmen og så skulle den jo klistres sammen og andre gange kom filmen ikke, og så måtte vi hente den i en anden by. Det er sjovt at have været med til set i bakspejlet, hvor alt i dag er digitaliseret,« siger Tove Severinsen med et smil på læben.

Det er vigtigt for hende at fremhæve, at intet af det var sket, hvis ikke der var så mange frivillige.

»Det var også i en tid, hvor vi mødtes hernede i biografen med malertøj på og spiste spegepølsemadder og drak håndbajere rundt om en træølkasse. Det var jo det, der var grobund for det hele. Det var jo fællesskabet. Det drev os,« siger Tove Severinsen.

Og det er stadig frivilligheden, der driver Bio Huset i Galten.

Omkring 75-80 frivillige er i det daglige med til at holde gang i huset ved eks. at sørge for at kaffe og popcorn bliver langet over disken og at film og foredrag bliver afviklet rigtigt.

Kulturel knude

Alle de frivillige hjælper også med at afvikle diverse kulturelle arrangementer, som Tove Severinsen i sin tid som formand for bestyrelsen har været med til at iværksætte.

Det drejer sig blandt andet om voksenfilmklubben Strimlen, som allerede i midten af 1990’erne så dagens lys, børnefilmklubben, som i dag tæller i omegnen af 550 børn på en weekend, og de daglige film.

»Vi viser en film om dagen. Vi har godt 500 forestillinger om året, hvor vores primære aktivitet er film - og så gør vi alt det andet ved siden af. Jeg har lige booket Steffen Jensen i samarbejde med kirken og biblioteket til at fortælle om Mellemøsten 11. april. Så viser vi ikke film den dag,« fortæller Tove Severinsen.

Huset står også for at afvikle foredrag og koncerter i den store sal - ligesom det også er Bio Huset, der afvikler de otte årlige sommerkoncerter på Torvet og nytårskoncerten i Galten.

»Alt det kan kun lade sig gøre, fordi vi får så stor opbakning fra de frivillige. Vi arbejder i et fællesskab med et fælles mål. Det er fedt med vores fællesskab - vi arbejder sammen om at løse de forskellige opgaver. Vi startede også Skulpturbyen i 2017. Det kører sideløbende med Bio Huset, som står for det adm. arbejde. Vi sidder en lille arbejdsgruppe med fire kvinder, som står for hele udstillingen. Der er godt 35 skulpturer i Galten nu, så der er virkelig noget at komme efter,« fortæller Tove Severinsen.

Tiden

Men efter 30 år er det slut med at lægge så mange kræfter og timer i arbejdet som aktiv i bestyrelsen for Bio Huset. Beslutningen er taget.

»Det har været nogle gode oplevelser. Ellers var jeg ikke blevet. Jeg har nydt det og kunne godt lide det. At bruge min tid på det. Og de sidste 10-11 år at bruge mit pensionistliv på det. Jeg gik på efterløn som 61-årig, fordi jeg vidste, jeg kunne lægge nogle timer her,« siger Tove, der håber, at der fortsat vil være opgaver til hende i Bio Huset.

»Jeg fortsætter som frivillig, men jeg melder mig helt ud af bestyrelsen, så helt nye kræfter kan komme til. Men jeg håber da, at jeg kan blive ved med at lave noget her i huset,« siger Tove.

Onsdag giver Tove formandsstafetten videre, når der er generalforsamling.

»Der skal vælges to nye ind i bestyrelsen - og det sjoveste kunne jo være, hvis der var kampvalg. Det er meget længe siden, der har været det. Det var der dengang i 1994, hvor jeg blev valgt ind i bestyrelsen,« siger Tove, der med en vis portion vemod lægger bestyrelsesarbejdet fra sig.

»Men jeg glæder mig også til at få mere tid til familie, børnebørn, golf, vandring og cykling. Min mand og jeg kan sagtens være væk i mange timer på sådan nogle flotte dage som i dag. Så tager vi lidt mad med og går eller cykler en god tur. Jeg spiller også golf med en flok kvinder i Karup, og så går jeg med nogle tidligere kolleger fra Herskindskolen en gang i ugen,« siger Tove Severinsen, der er heldig at have alle sine tre børn og syv børnebørn tæt på sig.

»Så vi har ofte familiemiddage og bål i haven.«