Croquisudstilling i Helligåndshuset
sra
FOF-Husets croquishold vil gerne vise, hvad croquis er, og hvad de har fået ud af de mange friske modeller, der i løbet af vinteren har stillet op for holdet.
Det gør de med en udstilling i Helligåndshuset, som kan ses 22. og 23. marts. Udstillingen viser mest croquis, men der er også andre tegninger og billeder.
Croquisholdet håber, at udstillingen måske giver nogen lyst til selv at prøve kræfter med kunsten næste vinter. Det kræver kun papir og blyant eller kul.