Fortsæt til indhold

Kan man lave musik med en grankogle?

Earthwise Residency i Bogens inviterer til workshop om at skabe et fælles sprog med naturens lyde

Kultur og byliv
afh

Hvordan lytter man bedst, i stilhed, til al den lyd, jorden, træerne og landet har?

Hvordan bliver man et rytmisk ”koglekor” sammen?

Kan man skabe et fælles sprog med lydene fra den verden, vi omgiver os med?

Svarene kan du få, når den erfarne percussionist og komponist Birgit Løkke leder en tre timers workshop på Earthwise REsidency i Bogens.

Her handler det om for deltagerne at skabe musik med landskabets elementer – kogler, sten, grene og deslige.

Birgit Løkkes projekter forener ofte (natur)videnskab og kunst.

Den erfarne percussionist og komponist Birgit Løkke leder en 3 timers workshop på Earthwise Residency i Bogens 4. april. Pressefoto

I 2021 spillede hun koncerter på Lundsgård Gods med Urklang.

Urklang er et nyudviklet instrument og installation med et 10 m højt klangtæppe med kridtsten og rørklokker.

Instrumentet er inspireret af det urgamle kridthav og bygget af Bo Karberg i samarbejde med Birgit.

I workshoppen deltager også skuespillerne fra teatret Secret Hotel.

I april udvikler Secret Hotel deres nye vandringsforestilling ”Under Skov” hos Earthwise Residency i Bogens.

Forestillingen tager udgangspunkt i alt, der lever og bor i skoven, og workshoppen er en mulighed for at opleve noget af det, publikum kommer til at opleve i forestillingen.

Workshoppen finder sted 4. April klokken 14.00 på Earthwise Residency og er gratis. Man tilmelder sig på louise@secrethotel.dk, og der er få pladser.