Ebeltoft er kendt for 'Det Gamle Rådhus' - men navnet er misvisende siger historiker
Det Gamle Rådhus i Ebeltoft er netop blevet renoveret og trækker hvert år mange besøgende. Men vidste du, at byen havde et andet rådhus først? Det fortæller Lokalarkivet om i denne klumme.
I Ebeltoft er vi kendt for vores gamle rådhus.
Navnet ”Det Gamle Rådhus” kan dog med historiske øjne være lidt misvisende, for bygningen er i sig selv ikke ældre end nogle af de andre gamle huse i byen.
Faktisk er det heller ikke byens første rådhus, men i virkeligheden byens andet af sin slags.
Hvad var så det første rådhus i Ebeltoft, og hvornår er det fra?
Kilderne er lidt sparsomme omkring hvornår, men i Erich Pontoppidans danske atlas fra 1768 nævnes byggeåret for Ebeltofts første rådhus til at være 1576.
De første rådhuse begyndte at dukke op i Danmark i middelalderen.
Her kunne byens råd, der var en forsamling af borgmesteren og rådmænd valgt fra borgerskabet, mødes.
Et af de ældste rådhuse, der stadig eksisterer i dag, er Næstveds gamle rådhus fra 1450’erne.
Ebeltoft har med stor sandsynlighed ikke haft et rådhus før 1570’erne og var på mange måder bagud i forhold til at være en købstad med rådhus.
I løbet af 1400-1500-tallet havde byen dog vokset sig større og rigere i sådan en grad, at man måtte have et rådhus.
Fra helt gammel tid var det almindeligt, at byens rådsforsamling afholdt tingmøder på byens torveplads under åben himmel, så alle byens borgere kunne overvære det.
Kun hvis vejret var dårligt, rykkede forsamlingen indenfor.
Oprindeligt havde kirken været byens centrum, men torvepladsen var blevet lagt for enden af byens Over- og Nedergade.
Herfra var byen vokset mod nord med den gade, vi i dag kender som Adelgade.
Tingpladsen ved byens torv var markeret med fire stokke eller planker i en firkant.
Her havde byfogeden, byskriveren og otte obligatoriske ”stokkemænd” eller tingsvidner deres pladser.
Det var her ved tingpladsen, man valgte at opføre rådhuset, men selv om byen fik et rådhus, blev der alligevel afholdt ting udenfor.
Et tårn til sømændene
Det første rådhus havde cirka samme placering som Det Gamle Rådhus i dag, men facaden flugtede med Overgades vejforløb.
Rådhuset skulle efter beskrivelserne have været en imponerende bygning i to etager, kælder og et spir der husede rådhusklokken og fungerede som et sømærke for købstadens handelsskibe.
På den her tid havde kirken nemlig endnu ikke et kirketårn, så derfor var det vigtigt med et højt punkt, som skibene kunne navigere efter.
Rådhusets første spir mindede rigtig meget om det, man i dag ser på Det Gamle Rådhus, men det blev erstattet af et nyt løgformet spir i 1686.
Klokken i spiret blev brugt til at kalde til tingmøder, gudstjenester og begravelser.
Indvendigt havde bygningen i stueetagen en forstue man kom ind i via indgangen, der lå i gavlmuren ud mod torvet, en råd- og tingstue, en lejlighed til bytjeneren og nogle arrestceller.
Bytjeneren, der havde sin bolig i rådhuset, havde mange funktioner.
Han var på en gang vægter, politi, arrestforvarer, trommeslager og skorstensfejer. Derudover havde andre øvrighedspersoner sin faste gang på rådhuset, bl.a. borgmesteren og fire rådmænd.
I 1682 blev borgmestertitlen og byrådet afskaffet, og by- og herredsfogeden var derfor eneansvarlig for forvaltningen af byen og retsvæsnet.
Et af rådhusets væsentligste funktioner var som retsbygning, hvor byens retshandlinger foregik.
Siden 1707 havde Ebeltofts byfoged også været herredsfoged for Mols og Sønder Djurs Herred, og i 1756 blev det pålagt alle borgere i Mols og Sønder Djurs Herred at tage til Ebeltoft for at afholde ting og holde retssager i rådhuset.
En anden af rådhusets vigtige funktioner var også som arrest for de personer, der afventede en rettergang.
Gabestok og fangeflugt
Rådhusets fundament var dog ikke særlig solidt, og der findes flere historier om fanger, der gravede sig ud i ly af natten.
På torvet havde byen en gabestok til de folk, der havde begået småforbrydelser som rapseri.
Det første rådhus led en trist skæbne, på mange måder den samme skæbne som resten af byen, der i løbet af 1600-1700-tallet blev fanget i en spiral af nedgang.
Huset gik langsomt i forfald, da man kun havde råd til småreparationer. Man måtte dog ikke uden videre rive et rådhus ned eller opføre et nyt.
I midten af 1700-tallet fik byens borgere endelig kongelig bevilling og økonomisk støtte til at rive det nu nedslidte og forfaldne rådhus ned.
Rådhuset, der kom efter, var ikke nær så imponerende et rådhus og talte ind i den nedgangsperiode, som Ebeltoft oplevede.
Det ”nye” rådhus var allerede ved indvielse alt for lille til dets forskellige funktioner, og der gik ikke mange år, før Ebeltoft måtte opføre et større og mere tidssvarende rådhus, skråt overfor det nu ”gamle” rådhus.
Da man i 1906 ville skaffe midler til en renovering af Det Gamle Rådhus, var det ikke noget under, at man søgte bygningen dateret ældre, end hvad den egentlig var.
Nogle gik så vidt at kalde Det Gamle Rådhus for det eneste gamle hus i Ebeltoft.
Resultatet af renoveringen blev også, at rådhuset fik et mere renæssancepræget udseende, som det første rådhus havde haft.
Selv om byens første rådhus i dag er væk, er der dog stadig spor efter det.
En del af Det Gamle Rådhus kælder menes at stamme tilbage fra det første rådhus, men det vides ikke med sikkerhed.
Helt sikkert er det dog, at det gamle urværk, der sad i spiret, er bevaret.
Det blev oprindelig købt i 1685-86, og findes den dag i dag som en del af udstillingen på Det Gamle Rådhus.