Fortsæt til indhold

Hør om Napoleon og hans kvinder

Kaare Kristensen vil give et nuanceret indtryk af den franske kejsers liv.

Kultur og byliv
sra

Røndeegnens Historiske Forening afholder et billedforedrag om Napoleon og hans kvinder onsdag 17. april i A-huset i Rønde.

Her vil Kaare Kristensen forsøge at give et mere nuanceret indtryk af Napoleons liv og fantastiske karriere, end det kom til udtryk i den nylige storfilm om kejseren.

Der er skrevet over 200.000 bøger om Napoleon, og vurderingen af ham spænder fra genial til despot. Foredraget vil følge hans liv fra opvækst på Korsika til endelig deportation til øen Skt. Helena i det sydlige Atlanterhav, hvor han dør af kræft som 52-årig i 1821.

Der er entré til arrangementet, hvor der serveres kaffe og kage. Man kan tilmelde sig på rondehistorie.dk.