Fortsæt til indhold

Støt Krakamarken - og vind original kunst

Kultur og byliv
sra

Søndag 5. maj kan man deltage i en spændende eftermiddag på Krakamarken. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Arrangørerne håber på stort fremmøde og opbakning til Foreningen Krakamarken, der arbejder på den puste nyt liv i naturskulpturparken.

Først er der cirka en times vandring i det naturskønne område med naturvejleder Lars Maagaard og billedkunstner Trine Rytter Andersen, der er kurator for Krakamarken.

Dernæst er der indvielse af billedhugger Jørn Rønnaus narhvaltand, der efter et omtumlet liv har fundet sit endelige hvilested på Krakamarken. Kunstneren vil fortælle om tandens rejse.

Herefter er der generalforsamling i Foreningen Krakamarken på Den Skandinaviske Designhøjskole. Alle er velkomne, og der trækkes lod blandt de fremmødte medlemmer om en original serigrafi af Per Kramer. Det store billede er fra Krakamarkens åbning i 1992, og det er signeret og nummereret.

Indmeldelse kan ske ved henvendelse til Karen Plesner på karen.plesner@kplesner.dk eller på dagen.