Fortsæt til indhold

Jazztrio i luksusudgave

Kultur og byliv
sra

Torsdag 2. maj er der premiere på en helt ny udgave af Sven Foged Trio på Underværket i Randers, skriver Jazz Randers i en pressemeddelelse.

Det er eks-randrusianeren Stefan G. Rasmussen, der træder ind med sin vokal sammen med saxofonisten Finn Odderskov og selvfølgelig trioen med Poul Erik Jørgensen på bas, Hans Ege på trommer og Sven Foged på klaver. Trioen har spillet mange gange tidligere med enten Stefan Rasmussen eller Finn Odderskov, men aldrig med begge de to kendte navne.

Stefan Rasmussen er fortælleren og sangeren, der elsker jazzmusik i alle afskygninger. Finn Odderskov er saxofonisten, der har været med for evigt.

Sven Foged er kapelmesteren og pianisten, der holder sammen på det hele, mens Poul Erik Jørgensen og Hans Ege er rytmegruppen, der med bas og trommer lægger bund og støtter solisterne med en perfekt timing.

Billetter til koncerten kan købes på Jazz Randers’ hjemmeside.