Fortsæt til indhold

Northside-navn aflyser: Røget i spjældet

Morad, der var på årets Northside-plakat, aflyser sin koncert på årets festival. Årsagen er, at han er blevet anholdt i hjemlandet.

Kultur og byliv
md

Årets Northside-gæster skulle have lagt ører til den spanske rapper Morads musik, men det bliver nu aflyst.

Det oplyser Northside på sin Facebook-side.

Her forklarer festivalen, at Morad er blevet arresteret og dømt i hjemlandet, og derfor ikke kommer til Aarhus i juni.

Northside oplyser ikke, hvad dommen handler om, men ifølge det amerikanske medie Billboard, drejer det sig om en dom på seks måneders fængsel for overtrædelser af trafikloven.

Heriblandt skulle Morad have kørt i bil uden et kørekort.

Den 25-årige spansk/marokkaner skal have accepteret dommen og er gået med til at begynde at afsone den i et fængsel nær Barcelona.

Northside oplyser, at de arbejder på at sikre en afløser på årets festival.

Morad under en koncert i Spanien i 2023. Foto: Paco Poyato/AP/Ritzau Scanpix