Spirituel aften i Romalt
Tirsdag 4. juni kan du komme til en aften i selskab med den åndelige verden og det clairvoyante medie Paloma Zendings. Det oplyser Paloma Zendings i en pressemeddelelse.
Den spirituelle aften foregår i Romalt Kultur- og Forsamlingshus, og på aftenen vil publikum kunne modtage clairvoyante budskaber eller hilsener fra deres kære fra oven, inden arrangementet slutter med en dybdegående gruppehealing, fremgår det af pressemeddelelsen.
Paloma Zendings har arbejdet som clairvoyant medie og healer siden 1998. Hun har klinikken Shanti Spirit Center i Roskilde, hvor hun tilbyder sessioner, kurser, workshops og uddannelser. Hun holder desuden spirituelle arrangementer og foredrag i hele Danmark og i Storbritannien.
Hun har under sit tidligere navn Jeanie Marie Solberg medvirket som clairvoyant medie i TV3-programmet Forsidefruer og i podcasten Kaffe & Klarsyn.
Billetter til aftenen kan købes via hendes hjemmeside.