Fortsæt til indhold

Vilde Blomsters Dag for børnefamilier

Kultur og byliv
gs

Randers får en særudgave af Vilde Blomsters Dag specielt tilrettelagt for børnefamilier. Det sker søndag 16. juni kl. 13-15.30, hvor alle blomster-nysgerrige mødes ved naturmødestedet Myretuen for enden af Gl. Jennumvej i Randers Nordby.

Aktiviteterne starter med en kort gåtur i området, hvor mindre børn også kan være med. Der bliver tid til at lave blomsterkranse og pive i græsstrå. Der er også mulighed for at lave sit eget lille herbarium med tørrede blomster, male med blomsterblade, designe postkort med blomster, lave blomsterkranse og tilberede friterede hyldeblomster sammen med pandekager over bål.

Vilde Blomsters Dag på Nordre Fælled er arrangeret af Randers Natur og Ungdom. Man behøver ikke tilmelde sig på forhånd. Arrangementet er tilrettelagt for børnefamilier, men alle er velkomne.