Fortsæt til indhold

Aktivitetskalender uge 23

Kultur og byliv

Onsdag 5. juni

Morgensang. Klokken 10-11 i Værum Kirke. Vi synger nogle af årstidens salmer og sange. Vi lærer månedens salme, som vil blive brugt til alle månedens gudstjenester.

Babysalmesang. Klokken 10.30-12 i Johanneskirken. Vi synger, leger og skaber sammen et rum for børnene. Efterfølgende er der kaffe, plads til bleskift, den gode samtale og meget mere.

Grundlovsmøde. Klokken 15-16.30 i Sct. Clemens Kirke. Grundlovstale ved forhenværende provst i Dansk Kirke i Sydslesvig, Viggo Jacobsen. Folkekoret synger, og der bliver mulighed for fællessang. (Fri entré)

Askepot - the Musical. Klokken 20 på Værket.

Torsdag 6. juni

Babymusikleg. Klokken 10-10.30 på Randers Bibliotek. Syng og leg med din baby. (Fri entré)

Barselscafé. Klokken 10-11 på Randers Bibliotek. Mød andre forældre på barsel. (Fri entré)

Åben strikkecafé. Klokken 10-12 på Kristrup Bibliotek. (Fri entré)

Sangcafé. Klokken 14 i sognegården ved Dronningborg Kirke.

Havnerundfart. Klokken 16-17. Skibet Lillebjørn og den frivillige besætning tager jer med på en havnerundfart, hvor I ser havnen indefra samt Randers By og lidt af naturen udefra. Arrangør: GoRanders. (Entré)

Plantefarvet garn. Klokken 16-20 på Randers Naturcenter. En workshop for begyndere. Vi bruger områdets vilde planter til at farve garnet i de flotteste farver over bål. (Fri entré)

Bogcafé. Klokken 17-18.30 på Randers Bibliotek. Sommerferietid er læsetid, men hvad skal du læse? (Entré)

Åben StrikkeCafé. Klokken 18.30-20.30 på Dronningborg Bibliotek. (Fri entré)

Syng sommeren ind. Klokken 19.30 i Sct. Mortens Kirke. Korkoncert med Sct. Mortens Kantori. (Fri entré)

Askepot - the Musical. Klokken 20 på Værket.

Sommernatskoncert. Klokken 21.30-22 i Sct. Clemens Kirke. Med Sct. Clemens Kirkes Ungdomskor. (Fri entré)

Fredag 7. juni

Sangcafé. Klokken 10-11.30 i Sct. Peders Kirke.

Askepot - the Musical. Klokken 20 på Værket.

Lørdag 8. juni

Kunstmarked. Klokken 10-16 i Galleri Kunstrum. Værksteder med smykker, keramik, papirblomster, maleri, kunst og kunsthåndværk. Der vil også være workshops. (Fri entré)

Leg en bog. Klokken 10 på Randers Bibliotek. ’Hvem bestemmer?’ af Stina Wirsén læses højt, og historien leges bagefter. (Fri entré)

Åben StrikkeCafé. Klokken 10-12 på Randers Bibliotek. (Fri entré)

Stafet for Livet. Fra klokken 11 på Langvang Idrætscenter. Til Stafet for Livet indsamles midler til at skabe bedre vilkår for de personer, der rammes af kræft. Arrangør: Kræftens Bekæmpelse. (Entré)

World Wide Knit in Public Day. Klokken 12-15 i Camarose Det Kreative Hus. Det er World Wide Knit in Public Day, så der bliver strikket offentligt i hele verden. Det fejrer vi. (Entré)

Halvdagstur til Mariager. Klokken 13-18 fra Gasværksgrunden. Vi besøger Mariager Museum og Mariager Kirke og får en fortælling om Mariager Kloster. Arrangør: Historisk Samfund for Randers Amt. (Entré)

Udstilling. Klokken 14-17 i Blichers Mindestue - Malvinas Hus. (Entré)

Gospelkoncert. Klokken 16-17.30 i Sct. Peders Kirke. Med Vesterbro Gospelkor. Koret tæller 40-50 sangere og er tilknyttet Eliaskirken på Vesterbro Torv i København. (Fri entré)

Askepot - the Musical. Klokken 16 og 20 på Værket.

Sommer-ølsmagning. Klokken 18-22.30 hos Randers Bryghus. Underholdende smagning, hvor brygmesteren fortæller om øllet, stilarter, sjove historier og meget andet inklusiv spørgsmål fra gæsterne. Der serveres otte øl. (Entré)

Søndag 9. juni

SøndagsFræs. Klokken 9-10.30 for de nul- til seksårige, klokken 11-12.30 for de fire- til otteårige og klokken 13-14.30 for de seks- til tolvårige i RGF Hallen. Børn, forældre og bedsteforældre kan boltre sig i hallens mange gymnastikredskabsbaner, stortrampoliner, motorikredskaber og sjove legestationer. Arrangør: Randers Gymnastiske Forening. (Entré)

Introduktionskursus til drejeskive. Klokken 9-12 og 12.30-15.30 i Underværket. For dig, der gerne vil lære det grundlæggende om at dreje keramik på en elektrisk drejeskive. Du skal ikke forvente at have færdigproduceret keramik ved kursets afslutning. (Entré)

Kunstmarked. Klokken 10-16 i Galleri Kunstrum. Værksteder med smykker, keramik, papirblomster, maleri, kunst og kunsthåndværk. Der vil også være workshops. (Fri entré)

Mal på keramik. Klokken 10-12.30 i Underværket. Du får introduktion, hjælp og inspiration. Når din keramik er færdigmalet, bliver den glaseret og brændt. (Entré)

Offentlig omvisning. Klokken 14 på Randers Kunstmuseum. Offentlig omvisning i særudstillingen ’Julie Nord - Jærtegn’. (Entré)

Udstilling. Klokken 14-17 i Blichers Mindestue - Malvinas Hus. (Entré)

Askepot - the Musical. Klokken 15 på Værket.

Mandag 10. juni

Brætspilscafé for seniorer. Klokken 14.15-16.15 på Kristrup Bibliotek. (Fri entré)

Banko. Klokken 19 i Uggelhuse Forsamlingshus. (Fri entré)

Canned Heat. Klokken 20 på Værket. De legendariske ukronede amerikanske blues- og boogierock-konger i Canned Heat giver for første gang koncert på Værket. Glæd dig til hits som ’Going Up The Country’, ’On the Road Again’ og ’Let’s Work Together’. (Entré)

Tirsdag 11. juni

Kreahygge. Klokken 12-16.30 i No. 17 - Huset for bæredygtig handling. (Fri entré)

Miniforedrag. Klokken 13 på Håndværksmuseet. Maler Arne Julius Jensen fortæller om sit værksted på Håndværksmuseet. Han stiller skarpt på stilhistoriens maleri og fremviser pigmenter, bindemidler, værktøj og maleteknikker. (Fri entré)

Byvandring. Klokken 13-14. Randers Guiderne fortæller om Randers bys begivenhedsrige historie, de gamle huse, torve og stræder, kendte personligheder og alt andet, der kendetegner Randers’ kulturarv og moderne byliv. Et par skrøner bliver der også tid. Arrangør: GoRanders. (Entré)

Randers Sygehusmuseum. Klokken 14-17 på Regionshospitalet Randers. Et lokalmuseum, der viser udviklingen i diagnoser og behandlinger på Randers-sygehusene i mere end 100 år. (Fri entré)

Åben StrikkeCafé. Klokken 14.30-16.30 på Dronningborg Bibliotek. (Fri entré)

Rejseforedrag om Hawaii. Klokken 16.30-17.30 hos Risskov Rejser. Om øhop på Hawaii - vulkaner, smukke strande og dyreliv. Drømmer du om at opleve Hawaii i dit eget tempo og på egen hånd? Vil du gerne have tips og inspiration? (Fri entré)

Fællesspisning. Klokken 16.30-19.30 hos MacAle. Arrangør: Ældre Sagen Randers. (Entré)

Alsang. Klokken 16.30-18 i Sct. Clemens Kirke. Fællessang skaber fællesskab og giver livsglæde og energi til hverdagen. (Fri entré)

Koncert. Klokken 18-22 i Kristrup Kirke. Sommerkoncert med Randers Kammerkor.

Dans for efterlønnere og pensionister. Klokken 19-22 i Randers Fritidscenter. Levende musik. (Entré)

Bankospil. Klokken 19-21.30 i Asferg Forsamlingshus.

Onsdag 12. juni

Sangcafé. Klokken 10 i Enghøj Sognegård. Kan du lide at synge med andre? Organist Britta Nedergaard Hansen fortæller om nogle sange. Du kan også foreslå din yndlingssang. (Entré)

Fars Lounge. Klokken 10 på Randers Bibliotek. Et uforpligtende fællesskab for alle fædre med børn i alderen nul til et år. Kom når det passer dig. Hvis dit barn sover, kan du få en snak med de andre fædre.

Krible-krable på stranden. Klokken 10-12 på Udbyhøj Strand. Vi ser, hvad vi finder i strandkanten og på stranden.

Repair Café. Klokken 14-16.30 på Randers Bibliotek. Få hjælp til at reparere brødristeren, hullerne i sokkerne og bordflagstangen, inden det ryger i skraldespanden. (Fri entré)

Nørkleklub. Klokken 14.30-16.30 i Johanneskirken. Vi starter med en sang, inden der bliver strikket, syet og klippet. Alle former for håndarbejde, hvor kun fantasien sætter grænser.

Spiritualitet. Klokken 17.30-18.30 i Sct. Peders Kirke. ’Jorden er hellig - og det er du også’ ved sognepræst Ulla Horsholt.

Café StrikSnak. Klokken 19-21 i Johanneskirken.

Hele ugen

Særudstilling. Tirsdage til søndage klokken 10-16 på Randers Kunstmuseum. I særudstillingen ’Julie Nord - Jærtegn’ går kunstneren i dialog med museets samling og skaber overraskende sammenstød og møder mellem egne og museets værker. (Entré)

’Ikke flere -ismer’. Mandage til torsdage klokken 10-16, fredage klokken 10-14 og lørdage klokken 10-15 på Gaia Museum Outsider Art. Værker af Iben Jørgensen. Glade og voldsomme farver, dansende figurer med smukke former og angste øjne, store lyttende ører og vildt hår. Se en mangfoldighed af liv og kulør, af håb og fortvivlelse, af kunstnerisk udtryk. (Fri entré)

Ny generation af kunstnere. Hverdage klokken 14-17 på Mellerup Efterskole. Med udstillingen ’Just me’ viser unge kreative fra Randers Ungdomsskole deres bud på kunst og identitet med skulptur, maleri, tegning og grafik. Arrangør: Nørhald Kunstforening. (Fri entré)