Bo Virvar og De 4 maver

På Torvet i Grenaa er bænkene ved at blive fyldt op denne fredag eftermiddag. Den store scene på kirkens sydside gøres klar til Grenaa Gademusiker Festivals afsluttende koncert med Pauline. Ovre ved Den Danske Bank arbejder en graffitimaler. En fugl med store øjne kigger ned på beskueren.

Har den et navn, fuglen? spørger jeg forsigtigt.

»Det er bare en dum, lille kylling.«

Graffitimaleren har nu fået gjort sig fri af åndedrætsværnet. Sidste år var det Kølige Kaj fra Kolding, der stod her og rystede spraydåsen. I år er det så en af Kølige Kajs venner fra Kolding. ’ Virvar’ hedder han. Siger han.

’Virvar’? Jeg er nødt til at spørge igen. Musikken bag os spiller derud’.

Et hvidt felt til en taleboble er sat af ved siden af kyllingens hoved. ’Jeg er bare en dum, lille kylling ’ kunne kyllingen sige. Virvar ryster på hovedet. Han bliver ør i hovedet af al den musik.

Strøm på klaveret

Det er ’De 4 maver’, der står på den lille scene lige bag Virvar. Der er strøm på klaveret. De spiller jazz og det swinger. Hvorfor kalder de sig ’De 4 Maver’? De 3 musikere på scenen! De har spillet i Amsterdam og Paris. Og Aarhus! De kan spille alle steder. Klaveret vipper de op på en slæde med hjul. De har før trukket klaveret med sig 10 kilometer for at nå frem til et spillested.

Festivalens små scener er spredt ud over centrum. Fra Torvet går man ned ad Storegade, op ad Lillegade. Eller ned i Museumsgården. Alle steder møder der èn det samme syn. Der er borde og stole og udskænkning omkring alle de små scener. Det er det nye i 2024: at skabe et hyggeligt miljø der hvor gademusikerne optræder.

Festivalen har også arbejdet på at få StreetFood boderne til at fungere bedre. I år behøvede ingen at gå forgæves efter deres foretrukne ret og køerne bliver afviklet rimeligt hurtigt.

Djurslands Bank har fået en ny kaffebil. Det gamle Folkevognsrugbrød er blevet udskiftet med en nyere model. Det er kaffen ikke blevet dårligere af. Den er faktisk blevet mere bæredygtig, siger den smilende barista. Med min dobbelte espresso går jeg forbi Ungdomshuset Arresten, der fungerer som backstage, ned ad Mogensgade. Her holder skaterne til. Det formelig sværmer med løbehjul, og når der stryger en lille forbi på sit løbehjul, så tænker man: nu kan de da ikke blev yngre. Men så kommer der en endnu mindre forbi, støttet af sin mor. De lidt større står i kø for at tage bølgen, der er bygget op i Mogensgade. Til lyden af den rockmusik, der kommer fra de unges scene, der var gemt af vejen bag Rådhuset.

Pauline var gået på scenen, da jeg sneg mig ned til den lille, dumme kylling. Jeg måtte se, hvad den havde på hjerte. I taleboblen var der malet et stort, rødt hjerte. Og graffitikunstneren havde signeret sit værk: Bo Virvar.