Mindeord for Anna Rosenqvist Jensen: »Hun omgav dem med en dybfølt kærlighed«
Ved ét af de sidste Soroptimist medlemsmøder, som Anna deltog i, og hvor vi var på vej til at optage seks nye medlemmer, foreslog Anna, at der blevet taget billeder af os alle sammen.
For som hun sagde: ”Vi må hellere få taget billeder af os alle, så vi kan lære navnene på de nye at kende, så føler man sig velkommen.” At netop Anna kom med sådan et forslag, var helt karakteristisk for Annas åbenhed: Hun tog alle ind med åbent sind og varme.
Anna har været medlem af vores klub, Soroptimisterne i Skanderborg, siden 1984. Og aktiv på mange måder: Præsident fra 1993-1995 og altid leveringsdygtig med varer, når der skulle skaffes penge til huse.
For Anna var udstyret med et bredspektret kreativt talent: Fra havebrug og madlavning over trædrejning, keramik, stenhugning og digital billedbehandling.
Det sidste nok noget af et særsyn for lige netop Annas generation. Men ikke for Anna. Hendes gåpåmod og nysgerrighed var som Pippi Langstrømpes: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.”
I det hele taget var Anna altid parat til at påtage sig opgaver for vores klub – vandreture, læseklub, kagekonkurrencer, pynteudvalg til jul og markedsudvalg.
Anna var fra Nordsjælland, hvor familien havde et mindre landbrug. Hun kom tidligt i huset hos en familie i Vig, hvilket fik stor betydning for Anna og hendes fremtidige liv.
Både fordi hun blev en del af familien, som hun resten af livet havde en god og kærlig kontakt med. Men også fordi fruen i huset tilskyndede hende til at uddanne sig som husholdningskonsulent og husholdningslærer fra Ankerhus Husholdningsskole, og lige præcis i den egenskab har Anna arbejdet meget med og for kvinder helt frem til 1995, hvor hun blev pensionist.
Anna var vellidt overalt. Var sød, glad og hjælpsomheden selv. Skabte og vedligeholdte gode relationer – både til de mange venner, til egen familie, familien i Vig og ikke mindst genbofamilien i Skanderborg.
Hun omgav dem med en dybfølt kærlighed og taknemmelighed, hvilket de i rigt mål gengældte i kraft af deres store omsorg for hende.
Det er et stor tab for os og mange andre, at vi har mistet Anna, og vi savner hende.