Ebeltofts Vaabenbrødre: Tradition møder nutid

Det er efterhånden velkendt, at der findes mange foreninger i Ebeltoft, over 100 siges det, men mens nogle af dem giver sig selv, så er der andre, der er omgærdet af lidt mere mystik, måske på grund af en vis uvidenhed.

Det kunne Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn være et eksempel på, selv om den har eksisteret siden 1876.

Nu skal man jo ikke generalisere. For mange af avisens læsere er den måske ganske velkendt, men der vil helt sikkert også være nogle, der siger »hva’ba?«, når de hører navnet.

For hvad laver man dog der? Hvorfor findes den, og er den et levn fra fortiden eller stadig relevant - eller måske både og?

Det er ikke sjældent, at korps går optog gennem de gamle gader i Ebeltoft med flag og orkester. Faktisk er der en vifte af foreninger, som bruger enhver lejlighed til at mindes nationale mærkedage fra en svunden tid, som dengang flaget faldt ned i Estland, eller Danmark blev genforenet med Sønderjylland.

Det plejer at være både festligt og farverigt, og den slags tager Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn meget gerne del i.

De er for eksempel hvert år medarrangører af den netop afsluttede Valdemarsdag 15. juni, og generelt er der mange traditioner i foreningen, der i dag tæller omkring 130 medlemmer.

»Vi er en af Danmarks ældste vaabenbrødreforeninger. På et tidspunkt var vi 300 medlemmer, så der er plads til flere, som det ser ud nu. Selv om vi er rundet af gamle traditioner, så er vi stadig relevante i dag,« fastslår Paul Erik Nielsen, der er formand for afdelingen i Ebeltoft.

»Der er måske nogle, der kan støde sig på navnet Vaabenbrødrene, men der vil jeg bare lige sige, at vi altså på ingen måde er en pendant til organisationer som NRA (National Rifle Association of America, red.) i USA eller lignende. Vi har valgt at bevare navnet af respekt for dem, der valgte det for snart 150 år siden.«

Den er en del af den landsdækkende organisation De Danske Forsvarsbrødre. Her bestrider Paul Erik Nielsen også posten som henholdsvis kredsformand og vicepræsident. I sit arbejdsliv har han tjent syv år i søværnet og 39 år ved politiet, inden han gik på pension i 2017.

»Det er vigtigt at værne om historien. Ikke mindst, fordi vi lige nu ser tydelige tegn på, hvordan den gentager sig. Vi skal ikke bare lukke øjnene, men blive ved med at hejse flaget for værdier som bevarelse af kongehuset, demokrati og frihed.«

Det er det, både Vaabenbrødreforeningen og paraplyorganisationen De Danske Forsvarsbrødre står for.

På skuldrene af krig

Begge foreninger er skabt på skuldrene af danskere, der har været i krig.

Helt nøjagtigt var det de hjemvendte soldater fra de Slesvigske Krige (1848-51) og igen efter slaget ved Dybbøl i 1864, der samlede sig i foreninger for krigsveteraner.

»Veteranbegrebet er stadig absolut aktuelt. Vi har de sidste mange år sendt soldater ud til krigszoner, som har glæde af de tilbud, vi har, og hvis man antager, at antallet af værnepligtige skal stige, sådan som der lægges op til politisk, så vil der i fremtiden kun komme flere af dem,« siger Paul Erik Nielsen.

I de første år af foreningens levetid var den kun for dem, som havde deltaget i de slesvigske krige, men på et tidspunkt blev det åbenlyst, at tilgangen på den baggrund på et tidspunkt ville få en naturlig ende.

Derfor er Forsvarsbrødrene i dag en sammenslutning af mænd og kvinder, der tjener eller har tjent i det danske forsvar, det vil sige hæren, søværnet, flyvevåbnet, hjemmeværnet, civilforsvaret med mere.

Sådan så sammensætningen af foreningen i Ebeltoft også ud i mange år, men nu er der åbnet for, at alle kan blive medlem.

»Det er nok en fordel, at man interesserer sig for skydning og kan håndtere et våben. Man kan for eksempel være jæger eller lignende, men alle er velkomne. Lige pt. har vi et enkelt kvindeligt medlem,« siger Paul Erik Nielsen.

Medlemmerne i Ebeltoft og omegn mødes udover månedlige træningsskydninger i marineforeningens lokaler på havnen også cirka 10 gange om året til virksomhedsbesøg, sociale arrangementer, markeringer af mærkedage, foredrag, fisketure - og selvfølgelig to årlige fugleskydninger, hvoraf den næste venter lige om hjørnet.

Den foregår 22. juni udendørs i Skovgårdskrogen på Ahl. Dagen starter med, at brødrene mødes på Torvet i Ebeltoft og bydes velkommen med en lille morgendram. Herefter går de i geled ud til skydepladsen.

Sidste år deltog flere end 50, som ihærdigt forsøgte med gamle 12 millimeter Remingtonrifler - dog med reduceret ladning - at nedlægge de påmonterede plader på træfuglen. Først allersidst på eftermiddagen lykkedes det ved skud af Peer G. Antonsen, som derefter blev hyldet som årets udendørs fuglekonge.

»Det er altid en hyggelig dag med med masser af gode grin, god mad og hygge i teltet,« siger Paul Erik Nielsen lokkende og tilføjer endnu engang, at der er plads til flere medlemmer i foreningen.

»Man kan faktisk bare møde op på fugleskydningsdagen og så blive medlem der, hvis man har lyst.«