Fortsæt til indhold

Kom til Sommerbarock på Møllerup Gods

Det bliver en aften fyldt med barokmusik i naturskønne omgivelser.

Kultur og byliv
sra

Publikum kan glæde sig til en uforglemmelig aften med Sommerbarock-koncert på Møllerup Gods, skriver Foreningen Cantabile, der står bag koncerten, i en pressemeddelelse.

19. juni spiller Sommerbarok-ensemblet under den internationalt kendte violinist og kapelmester Peter Spissky sammen med solisterne Maria Johannsen, sopran, og Johanna Fiskaali, mezzosopran, værker af Georg Friedrich Händel.

Koncerten bliver ledet af den internationalt kendte violinist og kapelmester Peter Spissky. Foto: Reinhard Wilting

Det bliver en aften fyldt med smukke toner, inspirerende fortolkninger og en atmosfære, der bringer barokkens storhedstid til live, lover foreningen i pressemeddelelsen.

Det hele i den stemningsfuld ramme på Møllerup Gods, hvor man kan nyde musikken omgivet af historiske bygninger og naturskønne omgivelser.

Sommerbarock blev i 2021 og 2022 gennemført i det dansk-tyske grænseland, og i år flytter det så til Møllerup Gods på Djursland.

Der vil være mulighed for at købe forfriskninger på stedet, og der er også mulighed for at tilkøbe en tapaskurv, som kan nydes i godsparken inden koncerten.

Billetter kan købes via go-syddjurs.dk.