Fortsæt til indhold

En sommerferie i byggeriets tegn

Gammel Estrup skifter tag, og det har givet anledning til en hel sommerferie fyldt med fokus på byggeri på Danmarks Herregårdsmuseum.

Kultur og byliv

Lige nu er herregården Gammel Estrup ved at få skiftet hele 20.000 teglsten, og undervejs dukker en masse spændende fortællinger om både byggeriets og herregårdens historie op, skriver museet i en pressemeddelelse.

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum inviterer i sommerferien indenfor i et særligt byggeværksted i haven, hvor man kan lægge tagsten uden at få højdeskræk, opmure middelalderlige spidsbuer, se hvem der kan fragte flest byggematerialer via vandet ved herregården og konstruere sin egen herregård af skumklodser. Man kan også følge et særligt byggespor rundt i sale og gemakker på herregården og se spor af tidligere tiders håndværkeresamt komme med på gratis familierundvisninger hver dag i hele skolernes sommerferie.

Museet vil med aktiviteterne fortælle om herregårdsbyggeri og byggematerialer gennem tiden med udgangspunkt i Gammel Estrups 700 år gamle bygningshistorie:

»Hovedbygningen på Gammel Estrup er et enestående byggeri. I dag fremstår den som en prægtig renæssanceborg, men vi kan spore bygningselementer helt tilbage fra middelalderen. I sommerferien vil vi fortælle de mange sjove og vigtige historier herregårdens bygning har at byde på, og det gør vi ved at give folkmaterialerne i hænderne. De skal ikke kun se på det imponerende stillads,der i øjeblikket dækker bygningen, men også i byggeværkstedet have mulighed for at komme helt tæt på de materialer, der gemmer sig bagvedog bruge kroppen til at opleve,« forklarer museumsinspektør Anders Sinding i pressemeddelelsen

Særligt herregårdens forskellige byggematerialer er i fokus for aktiviteterne, og selvom det i bund og grund handler om mange tusinde sten, er det slet ikke stenet at beskæftige sig med herregårdsbyggeri, hvis man spørger Anders Sinding.

»De gamle danske herregårde, der befinder sig rundt omkring i landet, er grundet deres alder og størrelse jo i sig selv interessante. Bygningen består derudover af en masse forskellige materialer og detaljer, så hver gang man løfter en sten, eller afdækker et område, kan man være heldig, at en ny og spændende historie dukker op, der ikke kun fortællernoget om stedet, men også om vores allesammens fælles danmarkshistorie. Det er vigtigt at formidle disse historier, for de kan udover at underholde, også bruges som en indgang til at forstå og undersøge måden, vi bygger og benytter naturens ressourcer på i dag,« siger han.

Udover byggeværksted, børnespor og gratis rundvisninger vil herregårdskøkkenet hele sommerferien være åbent med salg af kaffe og kage, hvis man bliver sulten af alt byggeriet. Gammel Estrup er åbent hele sommerferien kl. 10-17.