Stig har været med til at lave festival i 40 år: En historie om Walther-ånd, Fona i Aarhus og et hat-bytte med popstjerne

»Der er fuld fart på. Det er lidt, ligesom det plejer, og sådan synes jeg jo, det er allerbedst. Når alt skal være helt rigtigt.«

Ordene kommer fra Stig Andersen en regnvejrsdag i begyndelsen af juli, hvor det lykkes avisen at hive den mangeårige Smukfest-koryfæ ud af de vante rammer i Bøgeskoven.

Vi sidder i Stigs man cave, som han selv kalder sit kontor med sin motorcykel, en masse billeder, gamle minder, bøger og planer med nye ideer på Birkevej. Han bruger ikke ret meget tid på kontoret i månederne op til årets fest i Bøgeskoven. Der er nemlig meget, der skal gøres klar til de omkring 55.000 gæster i Bøgeskoven.

Og selvom han elsker det, er han nået frem til, at det i en alder af 65 år er tid til at takke af.

»Det er faktisk under corona, hvor alle festivaler er aflyst. Jeg sidder på min terrasse og drikker kaffe, og så ser jeg på Facebook, at der er kommet en ny cykelsti fra Kongensbro til Svostrup Kro langs Gudenåen. Det er sgu da lige mig. Det er sådan en junidag med solskin, og der er kun mig. Mens jeg cykler ned ad den sti, tænker jeg, at det kan man da også i stedet for at rende rundt ude i den skov,« fortæller Stig Andersen.

»Det er den første tanke, der bliver sået i mig. Omkring det der med, at man kan andet end at være to måneder ude i Smukskoven.«

Stig taler i tiden efter med bestyrelsen, og de beslutter, at Smukfest 2024 er den sidste med ham ombord.

»Jeg er rigtig stolt af, hvad vi er kommet til. Jeg har forberedt mig godt, og nu skal vi sammen finde en vej ud af det. Jeg er ikke sådan en mand, der skriver det hele ned. Rigtig meget af det sidder i overetagen, så alt i mit hoved skal vi have over til nogle andre,« fortæller Stig Andersen med et smil på læben.

Af den grund går der også noget tid, før han vinker endeligt farvel til Skanderborg Festivalklub. Fra den 1. oktober bliver Jakob Holm ny produktionschef, når Stig Andersen træder ud af direktionen. Men helt frem til den 1. juli næste år er Stig med til at lave Smukfest 2025.

Det har han det godt med.

»Jeg er den sidste af de oprindelige tilbage. Der er JP og Langpap, men de er på nedsat tid. Jeg går med glæde, fordi jeg kan mærke, at de folk, der er der nu, har Walther-ånden, som jeg har været med til at skabe. Den lever også i dem med måden at tænke på, tale til folk på og måden, vi er over for hinanden på. Den lever komplet godt i dem, og når den gør det, så er jeg 100 pct. tryg i mig selv i, at det er det eneste rigtige at gøre. At gå min vej,« lyder det fra Stig Andersen, der snart kun kan mindes sine 40 år i Bøgeskoven.

40 år, der blandt andet har budt på 10 års bestyrelsesarbejde fra 1987. I midten af 90’erne bliver Stig deltidsfrikøbt fra sit arbejde på Skanderborg Produktionsskole, hvor han har med unge mennesker at gøre, som ikke alle har det lige nemt. Det var også noget af det, han tager med sig i Smukfest-regi.

»Der har jeg et blødt punkt. Det er super vigtigt at hjælpe folk, og det synes jeg, vi driver herude i skoven. Vi er et af Østjyllands største projekter – det møde, vi har med hinanden høje som lave ude i skoven, det er helt unikt,« siger Stig.

Stig er også med til at sætte udviklingen i festivalen og bestemme, hvordan det skal være. I begyndelsen tør ingen drømme om, at Smukfest en dag skal gøres professionelt.

»Det handlede kun om musik, fest og glade dage. Vi solgte billetter ved Fona ved Guldsmedgade i Aarhus først i 80’erne, hvor vi stillede op med kaffe og blødt brød. Det var den måde, man gjorde det på dengang. Vi hængte plakater op dengang, for der var ikke nogen elektroniske medier. Det hele var analogt. Det var simpelthen fantastisk. Vi fik et helt unikt fællesskab. Hele ungdommen bakkede op om det.«

Det gør ungdommen stadig.

Mødet på motorcykelferien

Det var også som ung, Stig selv blev en del af Smukfest.

Det er i 1981.

»Jeg tager på en motorcykelferie med en kammerat som 19-årig, men min kammerats motorcykel går i stykker, og så kommer hans far og henter ham. Jeg har hørt om en motorcykelcampingplads i Sydfrankrig med andre danskere, og der møder jeg så Per Langpap, som på det tidspunkt heller ikke har noget med Smukfest at gøre,« fortæller Stig Andersen, der ankommer til festivalen i 1982 på sin motorcykel.

Motorcyklen er han ofte set på igennem årene, og han får hurtigt tilnavnet ”Rocker-Stig”.

»Og øgenavne her i byen slipper man aldrig af med,« konstaterer Stig.

Samme år får han arbejde i Skanderborg og flytter fra Kjellerup til 8660.

»Jeg regner ikke med, at jeg skal blive boende i Skanderborg, men jeg møder en helt masse forskellige folk via festivalen. På det her tidspunkt kender jeg ikke så mange i byen, men via festivalen er det nemt at skabe et netværk, og mange af mine venner i dag kommer også mange forskellige steder fra. De er også kommet til Skanderborg på grund af fællesskabet. Smukfest kan allerede noget i 80’erne,« siger Stig.

Det kan den også i midten af 90’erne,

»Det handler om åbenhed, og hvordan man mødes. Jeg møder tilfældigvis Peter Garrett fra Midnight Oil i ’96. Han spørger om vej, og mens vi går, fortæller jeg ham, hvem jeg er og siger tak for koncerten. Han vil godt blive ægte væk, og jeg følger ham så hen til ”dødemandsbakken” og bytter hat med ham. Jeg har den stadig derhjemme. Jeg tror faktisk, jeg vil have den på søndag,« siger Stig, der stadig har slutningen af den historie til gode.

Det er også ved et tilfælde, at Stig møder en mand, han længe har haft planer om at ringe til for at få et samarbejde op at stå.

»Jeg er Clapton-fan, og mens jeg står til koncerten, spørger jeg en ved siden af mig, om han skal have en øl. Ja, svarer han. Jeg kan jo lynhurtigt komme ud og hente øl, så da jeg kort efter kommer tilbage med to kolde fadøl, har han nok ikke regnet med at se mig igen. Men vi hører musikken, og bagefter spørger han mig så, hvem jeg er. Det handler om møder – jeg møder manden fra Hereford Beefstouw helt uformelt i skoven. Det er i 2008, og i dag har vi en kæmpe aftale med Hereford Beefstouw,« fortæller Stig, der holder af de uformelle og uplanlagte møder, ligesom han holder af sine Smukfest-kolleger.

Undervejs i vores snak hiver han en bog ned fra en hylde på kontoret, bladrer i den og mindes.

»Poul Martin Bonde savner jeg stadig. Det må jeg bare sige. Det gør jeg,« siger Stig Andersen, mens han banker stille på omslaget af bogen, som den afdøde Smukfest-legende Poul Martin Bonde – mangeårig talsmand for Smukfest og formand for Skanderborg Festivalklub – skrev om de tidlige år med Smukfest.

Undervejs i bladringen kommer han i tanker om flere gode historier.

Det gælder blandt andet historien om dengang, han og JP blev inviteret til Brasilien efter et tilfældigt møde i Bøgeskoven søndag i Smukfest-ugen i begyndelsen af 90’erne.

»De fortæller, at de er i Danmark for at se på festival, fordi de godt vil starte en festival i Brasilien. Jeg viser dem rundt og tænker ikke mere over det, indtil jeg og JP bliver inviteret til at bo syv-otte dage på en ranch lidt uden for Sao Paulo med den her familie i Brasilien. De vil lave en festival for 50.000 mennesker på det store område ved deres ranch., fortæller Stig, der sammen med JP forbereder det hele på flyet.

»Den bærbare er næsten lige opfundet på det tidspunkt, så vi arbejder med det på flyveturen. Vi ganger bare op i forhold til Smukfest, som i 90’erne er noget mindre end nu. De er dybt imponerede, og i dag er der en festival.«

Førertrøjen på

Det er ikke kun brasilianerne, der er imponeret. Også Stig er imponeret over, hvor Smukfest er i dag.

»Jeg tror, det svarer til at spille på Skanderborgs serie 5 hold i fodbold og så ende med at spille for Manchester United. Sådan tænker jeg på den udvikling, der har været. I hvert fald i forhold til hvad jeg regnede med. Jeg er uddannet smed og havde ikke regnet med, at jeg skulle være andet end håndværker. Det blev anderledes. Og jeg greb chancen,« fortæller Stig Andersen, der ofte har haft førertrøjen på, når der skulle tænkes i nye baner.

Det gør sig også gældende, da han og kollegaen Frank Møller sammen udtænker de helt nye Bøgescener, som står færdige i 2022.

»Det er jo et kæmpe projekt til 15 mio. kr., som jeg i øvrigt også synes er helt vildt, at man som smedesvend bare kan få lov at lave. Det er svendestykket om noget – så vælger man den dag at have Lukas Graham på Bøgescenerne og lukke 40.000 gæster ind på en gang. Vi har aldrig prøvet det før og tænker: Dur det? Dur det ikke? Og så dur det fantastisk,« lyder det entusiastisk fra Stig Andersen.

»Det hele virker. Så tænker man ”yeah man, det er det bedste, jeg nogensinde har lavet”. Det er helt eventyrligt at åbne festivalen efter at have bygget de nye scener sammen med Frank Møller. Et helt fantastisk eventyr. Og vi har virkelig arbejdet længe med det. Meget intenst og brugt tre år fra start til slut. Der kan man godt tage solbrillen på og få lidt vand i øjenkrogen, når man oplever det. Det er det mest fantastiske, jeg har oplevet med festivalen«

Og Stig Andersen har altså prøvet lidt af hvert i løbet af de 40 år.

Han har blandt andet været i ledelsen i 30 år, budgetansvarligt for food-afdelingen, ansvarlig for flere tusinde frivillige for holdet, der tager sig af opstilling og nedtagning, han har lavet området ved Bøgescenerne og Stjernescenen, og Kærlighedens tunneller har han blandt meget andet også stået for at lave.

Og så er han en del af Finurlighedsudvalget.

»Det er helt fantastisk og har været en stor del af mig gennem tiden. Blandt andet Can Sleep-øldåserne og hele området med dem lavede jeg med Jonas Pindhund. Pianobar, tømmerflåder, ubåd, drinksrobot, indgange, radiotårn, fadølshanen, wunderbar og alle mulige finurlighedsting har jeg været involveret i også,« fortæller Stig Andersen.

Snart tager andre hænder og hjerner over i produktionen af Smukfest, og Stig Andersen er helt klar til at træde ud af direktionen. Han glæder sig til mere tid til familie og børnebørn om sommeren – og til sine hobbyer. Men først gælder det Smukfest 2024 i uge 32. Og det glæder Stig Andersen sig i den grad også til.

Og måske har han Peter Garrets hat på.