Michael er brandmand, julekalenderskaber og »pisseirriterende«

»Jeg var ret overrasket, da I kontaktede mig. Jeg tænkte, gad vide, hvad I vil tale med mig om,« siger Michael Haugan, inden optageren tændes og interviewet starter.

Svaret tilbage er vævende, men ord som ’ildsjæl’ og ’spændende type’ bliver nævnt. Han tygger lidt på det og finder så et par kopper kaffe frem.

Samtalen foregår i det gamle varmeværk midt i Ry, som blev forvandlet til spillestedet og kulturhuset Gnisten tilbage i 2020. Michael Haugan har været en aktiv del af fællesskabet fra begyndelsen, hvor han blandt meget andet har stået for flere sponsorater samt brandsikringen af stedet.

»Da jeg fandt ud af, at der skulle være en koncertsal herinde, tænkte jeg, hvorfor være den sure nabo? Jeg kan lige så godt blande mig,« fortæller Michael Haugan, der er tidligere brandmand og derfor var oplagt til det job.

Men det er langt fra kun Michael Haugan, der tilbyder sin hjælp til Gnisten.

»Du kan se væggen deroppe,« siger han og peger til højre for sig, hvor der hænger 30-40 små plader med navne på.«

»Det er sponsorerne. Alle byens virksomheder kommer her. Det er noget af det, Ry kan.«

Han er »pisseirriterende«

Det første spørgsmål, 59-årige Michael Haugan bliver stillet af Uge-Bladets udsendte, sætter ham en anelse af. Men svaret siger meget om ham.

Hvis jeg spurgte din kone, hvordan hun ville beskrive dig, hvad tror du så, hun ville sige? Hvilke tillægsord ville hun bruge?

»Øh ...« siger han et par gange og griner så lidt.

»Hun ville nok sige ’pisseirriterende’. Altså på den måde, at jeg altid har gang i så mange projekter,« siger han og banker pegefingeren mod tindingen et par gange.

»Skøre projekter.«

Hun ville også kalde ham ’kreativ’, ’innovativ’, og ’en god far’. Men det med at have mange jern i ilden cirkulerer interviewet en del om, fordi det præger hans liv så meget. Nogle af dem er skøre, men ikke i negativ forstand. Da han bliver bedt om at uddybe, nævner han en 14 meter lang julekalender.

»Ja, jeg har lavet Danmarks største julekalender sammen med 50 børn her i Ry. Vi kom i Børnenes Rekordbog,« ler han og fortsætter:

»Børn på Mølleskolen og to andre skoler malede spånplader, som vi samlede nede på torvet. Og så skar vi låger ud, som blev åbnet hver dag,« fortæller han og tilføjer, at der selvfølgelig lå gaver til byens børn bag lågerne.

»Det sponsorerede byen også,« siger han.

Københavner i Ry

Når Michael Haugan åbner munden, kan han ikke skjule lyden af stenbroen. Han tog sine første skridt i København, men det er efterhånden så længe siden, at manden med rette - trods den københavnske klang - kunne kalde sig en ægte Ry-borger.

Han og hustruen, Henriette, flyttede til byen for 27 år siden efter at have boet mange forskellige steder i Danmark. Men Ry blev endestationen. Og det skyldes blandt andet sammenholdet i byen.

»Hvis jeg skal have renoveret hus, ringer jeg til syv folk, som så står klar tidligt mandag morgen. Så renoverer vi huset, og jeg gør det samme for dem. Sådan tror jeg ikke, det er i en storby,« siger han og nævner i samme ombæring et par andre eksempler, hvor Ry-borgere tropper op, hvis en nabo har brug for hjælp.

Brandslukker og ildsjæl

Tilbage til de mange projekter. For med iværksætter-genet følger projekterne og travlhed som frivillig i lokalmiljøet.

I 90’erne startede han et rengøringsfirma med et par kammerater. Samtidig kørte han som lastbilchauffør. Senere fik han mulighed for at blive en del af Østjyllands Beredskab, da en af de lokale i Ry hev ham med op på brandstationen.

»I en lille by som Ry har man en deltidsbrandstation. Det vil sige, at der ikke er faste brandfolk deroppe, men vi deler vagterne ud og så får man en pager (en bipper, red.) med hjem,« forklarer han.

Har du prøvet, hvor den har bippet på et ubelejligt tidspunkt?

»Ja, om vi stod i Kvickly eller under bruseren, når den bippede, skulle vi bare løbe. Jeg stod engang med min datter i hånden, da hun ikke var ret gammel. Fire år eller sådan noget. Vi boede i en stor villa med tre lejligheder på det tidspunkt, og dér måtte jeg løbe ned til hende nedenunder og spørge, om hun lige ville passe vores datter, mens jeg løb til brand. Det blev jeg ikke så populær for ...« mindes han.

Arbejdet som brandmand holdt ved ham i 23 år. Samtidig har han travet vejene tynde som Natteravn i Ry, hængt julepynt op i gaderne, stiftet firmaet Haugan Beredskab & Værdiredning, lavet beredskabsplaner for Danmarks Outdoor Festival, oprettet brandkurser, overtaget rollen som sikkerhedschef på båden Gl. Turisten og opfundet sin egen førstehjælpskasse.

Den Gamle By

Hans nuværende arbejdsplads er Den Gamle By i Aarhus. Egentlig søgte han jobbet som rengøringskoordinator, men hans erfaring med beredskab og brandsikring skruede jobsamtalen i en noget anden retning.

»Du skal noget andet,« sagde chefen bare.

To uger senere blev Michael Haugan ringet op og tilbudt en stilling derinde, hvor han skulle hjælpe med at passe på de bevaringsmæssige elementer, Den Gamle By indeholder.

»Det er gode, gammeldags viceværtsopgaver, og så bistår jeg med brand og redning derinde. Det er en fornøjelse at gå ind i den lille oase, åbne og lukke byen og snakke med gæsterne,« fortæller han.

Selv om han er travlt beskæftiget i Den Gamle By, slipper den indre entreprenør ham ikke, og alt tyder på, at titlen som »pisseirriterende« iværksætter forbliver intakt.

»Jeg kan ikke lade være med at komme på idéer. Og nogen siger måske, at jeg skal slappe af. Men jeg duer ikke til at sidde og se fjernsyn. I stedet sætter jeg mig op til computeren og finder på et nyt projekt. Sådan er det bare,« siger han smilende og trækker lidt på skuldrene.

Michael Haugan er en af de lokale initiativtagere, som kommer, når der bippes, jævnligt stiller op som frivillig og ikke er nærig med at lade sine idéer komme mange til gode.

Og netop derfor blev han kontaktet af Uge-Bladet. En mand, der som ham sætter store aftryk i sit lokalområde, er oplagt at fortælle om, både som inspiration og som anerkendelse.