Rigtig reggae-stemning på Tante Olgas scene
ceb
Vejret bliver - forhåbentligt - godt, pladsen er klar og musikerne er mere end parate.
Når One Love Marley Band giver koncert på Tante Olgas scene den sidste lørdag i Randers Festuge, kan du forvente tre timers vuggende og insisterende reggae af den bedste slags - alt det bedste fra Bob Marley & The Wailers - perfekt leveret af 12 utrolig dygtige, kompetente og dedikerede musikere. Det fremgår af en pressemeddelelse.
»Det kan vi garantere,« skriver Tante Olga i pressemeddelelsen.
Musikken og de eviggyldige sange med budskaber om fred, oprør mod undertrykkelse og frem for alt kærlighed, rammer spot on i en samtid, hvor der er en længsel efter frihed og samhørighed.
Koncerten er - ligesom de andre koncerter på Tante Olgas scene - gratis.