Fortsæt til indhold

Oplev Johnny Cash Band på Memphis Mansion

Kultur og byliv
sra

Torsdag 12. september spiller coverbandet Johnny Cash Band på Memphis Mansion. Det skriver Memphis Mansion i en pressemeddelelse.

»Johnny Cash er altid værd at mindes,« siger Ivan Bach, som agerer Johnny Cash i coverbandet.

»Langt de fleste sangtekster fra Johnny Cashs hånd har meningsfulde og evigtgyldige budskaber til os alle om at bevare håb og kærlighed i en temmelig foranderlig og uforudsigelig verden. Ingen andre har formået at formidle dette på en så autentisk måde som Johnny Cash,« mener Ivan Bach, der fortsætter:

»Det er det, der er på spil for os, at vi igennem vores egen fortolkning af hans musik og tekster bevarer en ydmyghed i forhold til den måde og det sang-indhold, som Johnny Cash ønskede at fortælle os.«

Foruden Ivan Bach på guitar og vokal udgøres Johnny Cash Band af Preben Dybsdal på guitar, Per Arlyng på bas og Tommy Kragelund på trommer.

Inden koncerten vil der være ”all you can eat”-ribs.

Billetter kan købes på memphismansion.dk.