Tag med på en magisk rejse med danseforestilling
Randers Teater får besøg af danseforestillingen "Hvis jeg bliver født som...", der er for børn og deres voksne.
Sidst i september får Randers Teater besøg af Sart Danseteater og deres forestilling ”Hvis jeg bliver født som…”, skriver Randers Teater i en pressemeddelelse.
Forestillingen var nomineret til en Reumertpris som årets Børne og unge forestilling i 2022 og er et sprudlende mix af dans, leg og vidunderlig musik.
På scenen står landets førende dansere inde for dansestilarten Popping, Malthe Ørsted og Ibrahim Madsen, samt skuespiller Josephine Raahauge, som også er tidligere danser.
Denne trio tager publikum med på en magisk rejse til en verden, hvor ingen drømme er for store og ingen ønsker for små. En verden, hvor man støder på alle de genkendelige følelser, som man også kan møde i legen: spænding, glæde, vrede, at være uden for, kreativitet, fantasien og samhørighed.
”Hvis jeg bliver født som…” spiller 29. september på Randers Teater. Den er for børn fra 5 år og deres voksne.
Billetter kan købes på randersteater.dk.