Besøg fra Aros: Det er en kunst at se på kunst
mw
Hvordan får man mest ud af kunst, når man ser på det? Findes der en rigtig eller forkert måde at se på kunsten?
Det vil Birgit Pedersen, cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab ved Aarhus Universitet, fortælle om i foredraget ’Kunsten at se på kunst’. Til daglig arbejder Birgit Pedersen på Aros i Aarhus.
Tanken bag foredraget er at give inspiration til, hvordan man kan møde kunsten med åbenhed og et fornyet blik.
Det sker i Hinnerup Sognegård onsdag 25. september klokken 19.30.