Verdensklasse-dirigent faldt pladask for lyden af sin kone og er igen blevet forelsket fra første tone – i Aarhus Symfoniorkester

Samtlige 66 musikere i Aarhus Symfoniorkester var ikke ét sekund i tvivl, da de spillede deres første koncert med belarusiske Dmitry Matvienko som dirigent. Ham måtte de bare have mere af. Alle var for en sjælden gangs skyld helt enige, og de ønskede bare at få fat på det unge talent, før andre orkestre snuppede ham.
Han havde det heldigvis på samme måde.
»Det var kærlighed fra første tone. Der var god kemi, og det er en sjælden oplevelse, at det sker ved første koncert,« siger Dmitry Matvienko.

Vi møder ham i garderoben mellem prøverne på aftenens udsolgte tiltrædelseskoncert. Han skal lige lande i det talte ords univers, efter at han har været fordybet i tonerne fra Strauss. Han undskylder et øjeblik og putter koldt vand i hovedet, hvorefter han er til stede i dette interview.

Han ved endnu ikke, at alt går op i højere enhed, når han nogle timere senere står i en propfyldt Symfonisk Sal og modtager øverdøvende klapsalver fra et vildt begejstret publikum, der har overværet hans tiltrædelseskoncert.

»Det var helt vildt. Der var simpelthen en helt særlig tone i aften,« siger nogle af aftenens gæster.
Men lige nu sidder vi gaderoben og taler om vejen til jobbet i Aarhus og livet i Danmark.

Tårer i øjnene

Rejsen hertil begyndte, da han vandt både 1. prisen og publikumsprisen i den internationale dirigent-konkurrence, Malko i 2021. Han har siden haft travlt med at rejse verden rundt for at give koncerter, men vendte tilbage for at spille et par koncerter i Danmark som en del af præmien.

»Jeg tror, det er skæbnen. Jeg blev inviteret til Aarhus, og meget hurtigt opdagede vi, at vi gerne ville samarbejde på permanent basis. Det minder meget om et forhold mellem mennesker, der elsker hinanden. I begyndelsen er det bare et ”crush”, og så udvikles ægte følelser,« siger Dmitry Matvienko, der har øvet intensivt med symfoniorkesteret de seneste uger.

»I dag øvede vi Strauss’ ”Død og Forklarelse”, og på et tidspunkt fik jeg tårer i øjnene. Der opstod en særlig energi mellem os. Det er meget subtilt og nok mere værdifuld end noget andet i verden, og det er et stort privilegium at omgås mennesker på denne måde,« siger han åbent om sine nye kolleger i Aarhus.

Symfonien arbejder i disse timer på højtryk frem mod Dmitry Matvienkos tiltrædelseskoncert torsdag 12. september, der gentages fredag 13. september kl 17. Han var på scenen i Musikhuset Aarhus allerede 3. september, hvor han dirigerede en af verdens bedste violinister, Augustin Hadelich - så de er godt i gang.

»Mine første følelser af symfoniorkesterets potentiale bliver kun stærkere hver dag, og jeg er glad for de resultater, vi allerede har opnået. Jeg har meget store forventninger og ambitiøse planer for det,« siger chefdirigenten.

Kærlighed ved første tone

Det er ikke første gang, at Dmitry Matvienko falder pladask for lyden af nogen, før han kender menneskene bag dem. Da han som ung studerende hørte sin kone, Nadine Koutcher, synge, blev lyden af hendes Violetta i La Traviata på et splitsekund den bedste, han nogensinde har hørt, i hele verden.

»Først siden lærte jeg hende at kende som person og forelskede mig i hende. Jeg var bare en ung studerende, og hun var allerede etableret i sin karriere,« ler han ved tanken.

»Vores ægteskab har varet i 15 år, så det tegner måske godt for symfoniorkesteret,« ler han drillende.

Nadine Koutcher er en prisvindende sopran, der har vundet en af de mest prestigefyldte vokalkonkurrencer ”Cardiff Singer of the World”.

Har reddet hendes liv

Nogle måneder efter, at Aarhus Symfoniorkester offentliggjorde nyheden om, hvem der skulle være den nye chefdirigent, blev hun i juli sidste år diagnosticeret med brystkræft i et uhelbredeligt stadie. Hun valgte at være helt åben og dele det med sine følgere på Facebook, og hun er nu i behandling. Den fortsætter i Danmark.

»Det har reddet hendes liv at flytte hertil - intet mindre,« siger en lettet Dmitry Matvienko, som oprindeligt kommer fra Belarus.

»Her kan hun få præcis den behandling, hun har brug for, og det var ikke tilfældet i Minsk på grund af den politiske situation og restriktionerne. De giver mangel på medicin, så hun kunne risikere, at hun pludselig ikke kunne få hjælp,« forklarer han.

Nadine Koutchers sygdom forhindrer hende dog ikke i at arbejde, og parret vil stadig optræde sammen, sådan som de tidligere har gjort det.

»Hendes karriere startede meget tidligere end min, og hun er nu på toppen af sin vokale form. Nogle opfatter det som nepotisme, når ægtefæller optræder på samme scene, men når begge har en høj kunstnerisk standard, vinder alle,« mener Dmitry Matvienko.

Ny karriere som cyklist

Familien er faldet godt til i København, hvor de bor, blandt andet fordi dirigenten har travlt med koncerter over hele verden, og det er nemt at flyve derfra og ud i verden. Det ligger fast for chefdirigenter, at de skal arbejde syv-otte uger om året med deres orkester.

»Vi er glade for, at Danmark har taget imod os med omsorg og gæstfrihed, og vi er taknemmelige for alle dem, der har støttet os under flytningen,« siger Dmitry Matvienko.

Han har måttet forlade sin far, sine venner og sit liv, og er blandt andet derfor meget tilbageholdende med at tale om den politiske situation.

Det er vigtigt for dirigenten fortsat at kunne rejse ud og ind af landet, så han vil gerne koncentrere sig om fremtiden, selv om han intet har at skjule fra fortiden.

»Nu bor vi i København. Vi nyder de gode sociale forhold, som ikke kan andet end at gøre os glade. Vores søn går i en skøn børnehave, hvor han så småt begynder at tale dansk. Det eneste, der ikke topper fuldstændig, er vejret,« ler dirigenten.

Det trækker dog i den rigtige retning, at han har fået sig en cykel, og hans nye liv som cyklist er en kæmpe fornøjelse.

Aarhus Symfoniorkester som skakspil

En af de mange andre store forskelle på Danmark og det arbejdsliv, dirigenten havde i årene i Rusland, er forberedelsestiden til koncerterne. I Moskva er der ofte kun en enkelt prøve inden opførelsen, så det kører stramt.

Som for eksempel da Dmitry Matvienko blev spurgt, om han på grund af sygdom kunne være stand-in på en koncert samme aften. De skulle spille Mozarts ”Requiem”, som han kendte, men havde ikke noderne til. De blev leveret til ham i al hast. Han strøg ud af døren for at være med til prøven, men endte i farten i en forkert kirke, så han missede prøven.

Koncerten blev spillet direkte fra bladet foran publikum.

»Det gik godt, men det kan være meget bedre. Jeg beklager virkelig, Mozart,« smiler han.

Dmitry Matvienko ser frem til det lange forløb med Aarhus Symfoniorkester, og tror på, at de sammen kan nå langt.

»Men vi har brug for støtte fra byen på længere sigt. Entusiasme kan ikke gøre det alene,« påpeger han.

Han vil arbejde hårdt for sagen, der fylder meget . Han er sammen med sin fire-årige og skakspillende søn begyndte på et nyt parti, som de kalder intet mindre end Aarhus Symfoniorkester. Sådan et kræver nemlig både strategi, kreativitet og vindermentalitet.