Fortsæt til indhold

Årets Sønderhaldudstilling er åben for tilmelding

Vil du vise din kunst eller kunsthåndværk frem, så er her muligheden.

Kultur og byliv
sra

Kunstforeningen Sønderhald har udsendt invitationer og tilmeldingsskemaer til at udstille på årets Sønderhaldudstilling. Det skriver kunstforeningen i en pressemeddelelse. Og selv hvis du ikke har modtaget noget, kan du godt være med alligevel.

Sønderhaldudstillingen er en årlig udstilling af kunst og kunsthåndværk. Siden starten har den været ucensureret, hvilket giver både etablerede og uetablerede kunstnere mulighed for at vise omverdenen, hvad de arbejder med lige nu.

Alle, der på en eller anden måde arbejder med det kunstneriske, har mulighed for at præsentere sig på udstillingen. Det kan være maleri, akvarel, foto, skulpturer og så videre, og også kunsthåndværk som keramik, glas, smykker og tekstil.

Den eneste vurdering af værkerne sker ved, at arrangørerne enerådigt beslutter ophængningen, så den giver en god oplevelse for publikum.

Sønderhaldudstillingen foregår i skolernes efterårsferie i uge 42 på adressen Nyvangsvej 40 i Auning.

Tilmeldingsblanketter er blevet sendt til tidligere udstiller og medlemmer af kunstforeningen. Hvis du kunne tænke dig at udstille, men ikke har modtaget en blanket, kan du rekvirere en ved at henvende dig til Kunstforeningen Sønderhald på kssonderhald@gmail.com.