Fortsæt til indhold

Mød systemkritisk digter på lokalt bibliotek

Biblioteket inviterer til en aften i poesiens tegn, når digter Caspar Eric lægger vejen forbi.

Kultur og byliv
sra

Med sin unikke stemme og særegne poesi har Caspar Eric sat et markant aftryk på den danske litteraturscene, og nu får publikum i Hinnerup en særlig mulighed for at møde manden bag ordene, skriver Favrskov Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Han besøger Hinnerup Bibliotek mandag 30. september.

»Apokalypserne rammer os asymmetrisk«, et citat fra digtsamlingen ”Vi kan gøre meget”, rummer i al sin enkelhed meget af den berettigede systemkritik Caspar Eric kommer med i sit forfatterskab.

Caspar Eric er kendt for sin evne til at formidle følelser og tanker om den moderne tilværelse, ofte med et personligt og sårbart udgangspunkt. Ikke mange af samfundets store temaer går hans til tider politisk ukorrekte pen forbi: Klimakamp, kærlighed, venskab og ikke mindst den ulighed og asymmetriske adgang til verden, som personer med anderledes kroppe møder.

Hør ham udfolde tankerne og holdningerne bag sin ”pop-poesi”, det ærlige og usminkede blik på verdens tilstand, som han så jordnært og selvudleverende skriver om.

Billetter kan købes på Favrskov Bibliotekernes hjemmeside.