Fortsæt til indhold

Musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup

Tirsdag den 22. oktober kl. 19.30 kan man opleve det musikalske talkshow ”To mikrofoner og en stak vinyler” i Kulturhuset Skanderborg.

Kultur og byliv
kfp

Radiovært Carsten Holm og livsstilsekspert Flemming Møldrup tager publikum med på rundtur i musikkens verden.

Carsten Holm og Flemming Møldrup fortæller om deres mange møder med musikken, om de mange forskellige musiktyper, vi omgiver os med og om de forskellige måder vi bruger musikken. De mennesker, der bruger musikken til at sætte ord på følelser, de der bare bruger den som baggrundsstøj og de, der nørder igennem og køber de særeste genoptryk af plader.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med vinylen imellem sig, sætter de deres egne plader på og spiller ny og ældre musik – dansk og udenlandsk. Det bliver en aften fyldt med musik, hyggeligt selskab samt nærværende og sjove fortællinger.

Carsten Holm er radioværten, der lever og ånder for musik. Han har lavet radio på DR og som vært på P4 og P6 BEAT er han med til at inspirere danskerne i forhold til en masse ny og dansk musik.

Flemming Møldrup er livsstilseksperten, der elsker musik, og er god til at sætte ord på vaner, mønstre og ikke mindst på, hvad der gør os til de menneske- og musiktyper vi er.

Billetter til arrangementet koster 185 kroner og kan købes på Kulturhusets hjemmeside.