Fortsæt til indhold

Krimiforfatter om medicinalindustriens kroge og afkroge

Anet Elga gæster Grenaa Boghandel til møde med sine læsere.

Kultur og byliv

Anette Elgaard hedder hun til daglig, og da hun uddannede sig til læge. Og Anet Elga, når hun skriver kriminalromaner med afsæt i medicinalindustriens kroge og afkroge. I dag lever hun på fuld tid som forfatter, og torsdag 23. oktober kan hendes læsere møde hende til et forfattertræf i Grenaa Boghandel fra klokken 19.

Hun har skrevet mange - og meget forskellige bøger - men når hun gæster boghandelen i Grenaa, er det for at fortælle om den nyeste udgivelse - krimien ”Kains Pille”.

Her fortæller hun, at efter 25 år er det stadig hemmeligt,hvor abortpillen bliver fremstillet.

»Da jeg for år tilbage hørte om hemmelighedskræmmeriet omkring abortpillen, vidste jeg straks, at her var en historie,« siger Anette Ellegaard, der er uddannet læge og altså kvinden bag pseudonymet Anet Elga.

I en pressemeddelselse fortæller hun videre: »Og mens vi herhjemme netop har lempet abortloven, så vokserantallet af anti-abortaktivister i resten af Europa, blandt andet fordi de får massiv økonomisk støtte fra Rusland, formentlig med det formål at skabe splid og destabilisere EU.«

Forfatteren vil med bogen vise, at terrorisme kommer i mange former, og at der er flere dilemmaer og trusler i medicinalindustrien, end vi lige går og tænker over.

”Kains Pille” er andet selvstændige bind i PharmaGrande-serien, en ny krimi- og spændingsserie om Indigo Brun og hendes venner Knallert-Lars og Ling. Serien følger de tre personers færden indog ud af medicinalindustriens kroge og afkroge.