Oplev vokaldronningen Cæcilie Norby i Hammel
Den danske sangerinde spiller i InSide fredag 8. november.
Man har lyst til at sige, at hun kan alt: Cæcilie Norby er vokaldronningen, og kendt af netop den grund, skriver Favrskov Bibliotekerne i en pressemeddelelse.
Fredag 8. november kommer hun til Hammel og giver koncert i InSide.
Hendes musik bevæger sig ubesværet mellem jazz, blues, soul, pop, rock og klassisk. Nu er hun tilbage til sine jazzede pop-soul-rødder og tager til denne koncert alle med sin vidunderlige vokal ind i et groovy og sanseligt univers.
Cæcilie Norby har haft en imponerende karriere, som kun få herhjemme har formået at gøre hende efter. Sidste skud på stammen er det nye kritikerroste album Earthenya. Hun slog i gennem herhjemme allerede som 20-årig i orkestrene Frontline og One Two.
Billetter kan købes på favrskovbib.dk