Ikonisk dansk band giver koncert i Grenaa
Danser med Drenge er tilbage på musikscenen med en ny forsanger, men med alle de velkendte hits.
Danser med Drenge er tilbage på den danske musikscene, og på lørdag indtager de Pavillonen i Grenaa.
Mikrofonen i Danser med Drenge styres nu af deres nye forsanger, den 41-årige Ida Ambrose. Resten af bandet består fortsat af Henrik Stanley, som har været med i Danser med Drenge siden 1993, samt Dan Hemmer på klaver og orgel og Kim Thomsen på trommer, der kom med for et par år siden.
Stemningen ved koncerterne er den samme som ved tidligere Danser med Drenge-koncerter, hvor publikum fortsat kan skråle med på gruppens velkendte hits som ’Hvorlænge vil du ydmyge dig’, ’Aldrig undvære dig’ og ’Er der nogen i himlen’.
Koncerten er lørdag 2. november klokken 20 i Pavillonen.