Hvis pulten kunne tale - 100 år med højskoleforening i Grenaa

I årevis har det været en fast tradition, at aftenens foredragsholder sætter sin underskrift på en træplade i pulten, der fungerer som talerstol, når der er foredrag i Højskoleforeningen Kirkeligt Samfund i Grenaa. Det siger sig selv, at det gennem årene er blevet til en del - så faktisk har været været nødvendigt at montere en ekstra plade i pulten for at få mere plads til de mange navnetræk.

Tirsdag 12. november kan der tilføjes endnu en autograf på den efterhånden lange liste - Stefan G. Rasmussens. Han har æren af, at holde foredraget, når Højskoleforeningen denne dag markerer sit 100 års jubilæum. I anledning af den runde dag gøres der naturligvis med smørrebrød og drikke noget særligt ud af dagens arrangement, der finder sted i Kulturhuset Pavillonen, som har været den jubilerende forenings faste tilholdssted, siden man forlod Sognegården i Grenaa.

Så nu har pulten, dirigentklokken og de mange højskolesangbøger, som man deler med Ældre Sagen, fast plads i Pavillonen. Sangbøgerne bruges altid, for sangstemmerne luftes, når Højskoleforeningen kalder til foredrag - otte gange om foråret og otte gange om efteråret, altid tirsdag aften.

Verdensberømt pilot

Stefan G. Rasmussen blev verdensberømt, da han 27. december 1991 skulle flyve DC9-maskinen SK751 på SAS-ruten fra Stockholm til København. Men kort efter afgangen fra Arlanda-lufthavnen faldt der is af vingerne og ind i motorerne på flyets bagparti. Under mange af sine tidligere flyveture på ruten, havde Stefan Rasmussen set sig omkring efter gode steder at bruge til en nødlanding, hvis nu uheldet en dag var ude, og den viden kom ham til gode, da han på uhyggelig kort tid skulle tage nogle vigtige afgørelser.

Det tog fire minutter, fra flyet lettede fra bane 8 i Arlanda Lufthavn til nødlandingen på en eng ved Gottröra 17 kilometer derfra. Flyet var i én kilometers højde, da motorerne satte ud og stort set alle instrumenter var intet værd i situationen. Et tykt dække af skyer skærmede for udsynet til jorden, og det var som at se ind i ymer, har Stefan Rasmussen senere beskrevet det.

Familien fra Norddjurs

Piloten har familiemæssig tilknytning til Norddjurs - hans mellemnavn Gydegaard var navnet på den gård ved Vivild, hvor Stefan. G. Rasmussens far Albert voksede op. Tilladelsen til at måtte bruge Gydegaard som mellemnavn blev givet af Kong Frederik IX, da Stefan Gydegaard Rasmussen var seks år. Hans forældre søgte om lov, og tilladelsen kom ved kongebrev. Da han senere blev uddannet jagerpilot i USA, valgte han ”GYD” som sit flyvenavn.

I Grenaa fortæller han sin livshistorie frem til den dag, hvor han gik fra at være ukendt luftkaptajn til ombejlet helt - og siden blev forsøgt pillet ned fra piedestalen. Samtlige 129 ombord på SAS-flyet overlevede - men Stefan Rasmussens liv blev aldrig det samme. Fra at være en anonym dansk pilot, blev han udråbt til helt, og fra det ene øjeblik til det andet blev han trukket fra anonymitetens fredfyldte skygge ind ind i berømthedens skærende rampelys.

Når han holder sit foredrag ”Verdensbeømt - Hva’ så?” kommer han ind på mange af livets emner. Han taler åbent og ærligt om det helvede en ”berømmelse” også bringer med sig. men også om det rum, der opstår, når man som menneske ved, at man skal dø.

Stop skyldtes ikke tinnitus

Stefan G. Rasmussen var konservativt medlem af Folketinget fra 1994 til 1996 men måtte ophøre sit medlemskab grundet en kraftig tinnitus, han havde fået efter nødlandingen med SAS-flyet. Sådan lød den officielle forklaring, men i dag vedgår han, at den rigtige grund var en evig frygt for et bagholdsangreb, fordi der konstant var gang i rygter om, at ikke alle piloter delte opfattelsen af hans ”heltegerning”. Stefan Rasmussen fik angst - var bange for at blive hængt ud for svigt og andet skidt - og som folketingsmedlem kunne man jo ikke bare lade være at læse aviserne.

I dag tager han også rundt som saxofonist og sanger - og mon ikke der bliver givet eksempler på det, når han nu gæster Grenaa.

Formand taler også

Formanden for Højskoleforeningen, sognepræst Kenneth Sørensen, der snart siger farvel til Grenaa og i stedet flytter ind i Hammelev Præstegård, fordi han overtager embedet her efter Jette Seidelin Christensen, som går på pension, får også ordet i anledning af 100 års-jubilæet.

Han fortæller, at det er efter lidt detektivarbejde, at man kan spore Højskoleforeningen i Grenaa helt tilbage til november 1924. Det fremgår nemlig af Menighedsbladet, Kirkeligt Samfunds Blad, 6. årgang, nr. 44, hvor det bekendes at “Kirkeligt Samfunds Møder i Grenaa afholdes onsdag og torsdag 12. og 13. november 1924”.

Det er Højskoleforeningens nuværende kasserer, Robert Kristensen og hans hustru Nanny Kristensen, som har fremskaffet disse oplysninger, idet de har rettet henvendelse til Kirkeligt Samfunds Bibliotek, som viste stor hjælpsomhed og har sendt diverse fotokopier fra årbøger til Grenaa, så man nu kan fejre 100 års jubilæum.

Der er ikke mange kilder til de første års aktiviteter, men der er mere styr på dokumentationen fra 1964. Da kom pastor J. E. Kaarsbo til Grenaa og boede i Præstegården i Storegade. Han åbnede op i præstegården for møder i kirkeligt samfunds regi, og byggede altså videre på det som var begyndt for så mange år siden.

Bagte selv brød til møder

Dengang blev der på skift af medlemmerne sørget for bagværk til møderne. Sogneudflugter foregik i private biler for at spare. Der var heller ikke så mange penge til foredragsholdere og de første foredragsholdere der måtte holde for var således både Kaarsbo og også inseminør A. Toft-Nielsen deltog og var meget aktiv i foreningen. Med tiden blev der så mange medlemmer, at man dårligt kunne være i stuerne i præstegården, og møderne blev flyttet til “Logen” på Vestervej.

Toft-Nielsen skulle senere i efteråret 1983 starte under navnet “Højskoleforeningen KS” op i nye og faste rammer i Grenaas dengang nye Kirkecenter i Storegade - hvor restaurant Mundgodt nu har hjemme.

Nu som dengang bygger foreningen på et grundtvigsk grundlag. Ud fra hans læresætning “Menneske først – kristen så…”. Med det mente Grundtvig, at menneskelig og almen dannelse kunne give baggrund for en forståelseshorisont, der kunne åbne blikket for kristeligheden - herunder troen, håbet og kærligheden.

”Her i jubilæumsåret er vi omkring 80 medlemmer i foreningen. De køber fire foredrag ad gangen og tilmelder sig fra gang til gang. Hver gang med kaffe og brød, men i dag brygger vi ikke længere kaffen selv, og vi bager heller ikke brødet. Det købes i af Pavillonen, hvor vi har gode rammer - og vi håber da at blive 100 år mere. Vi er ikke en religiøs forening. Her er ingen bøn, men vi synger gerne Grundtvigs salmer. Han har trods alt skrevet en tredjedel af salmerne i salmebogen,« siger Kenneth Sørensen.